Foreløbig ligger følgende beretninger klar.

• Isefjorden Rundt (Cykelløb)
• Skjoldnæsholmløbet (Cykelløb)
• Tour de Skævinge (Cykelløb)
• Tour de Rødovre (Cykelløb)
• Ullerødløbet (Cykelløb)
• Buresø Rundt (cykelløb)
• Tour de Skævinge (Cykelløb)
• Frederikværksløbet (Cykelløb)
• Arresø Rundt (cykelløb)
  Bastrup Sø rundt (cykelløb)
  

Beretning om Isefjorden Rundt 11. september 1999

Jeg ankom til Holbæk ca. 7.30 – starten skulle gå kl. 8.00. Efter at have konstateret at det eneste vi fik udleveret var en bon med et tal på til færgen, gjorde jeg klar til start. Kl. 8.10 gik starten, hvilket gav 10 min. mindre til færge, som sejler på minuttallet 25. Dvs. at jeg satsede på 10.25. I selve Holbæk lå jeg i en kanon gruppe, men umulige trafikale forhold ved landevejen til Odden blev gruppen splittet til atomer (Nogle kørte på cykelstien – nogle på vejen.). Efter at have drejet ind over Tuse næs kom jeg med i en ny gruppe blot for at konstatere at den kørte for langsom, hvis færgen skulle nås. Derfor måtte jeg rykke fri og køre op til næste gruppe, hvilket var krævende i blæsten.

Jeg slæbte på to ryttere, som jeg håbede vil samarbejde lidt, så vi sammen kunne komme op. Det gik ikke helt efter planen, men gruppen blev kørt op. Efter at have kørt rundt på Tuse Næs passerede vi Lammefjorden. Da jeg er lidt tung slap jeg op af bakken, men hentede dem igen på strækningen over den næste inddæmmede fjord. Der var en lille bakke ved en mølle, men efter den kom der en lang strækning, hvor det gik ned hvorefter at det blev fladt. Den del af turen gik med 40 km/t i snit som om at det var en leg. Jeg nåede færgen med ca. 5-10 minutter i overskud.

Selve færgeturen var der ikke noget at udsætte på. Jeg kørte på min Everton, (Tristyret på min CannonDale var forbudt.) så jeg turde godt forlade cyklen. Det var der nogen, der ikke gjorde. I hvert fald måtte vi efterlade nogle stykker i Rørvig på grund af pladsmangel på vogndækket. (De måtte så vente en time).

I Hundested koblede jeg mig på en gruppe, som jeg holdte ved indtil Græse. Så kom regningen for ræset til færgen. Ned på den lille klinge og afsted med 20-25 km/t. Sådan gik det igennem Frederikssund indtil sidste depot før Skibby, hvor jeg gik i depot for første gang i løbet.

Efter at have sundet mig lidt konstaterede jeg at da jeg kørte fra depotet kom der en gruppe ind. Jeg regnede med at blive hentet idet at jeg kørte alene. Det skete bare ikke. Da jeg kom til Munkholmsbroen fik jeg vinden i ryggen og kunne sætte fart på cyklen igen. Den sidste del af ruten gik rundt om Holbæk til indfaldsvejen og blev hurtig overstået nu hvor enden var nær.

Min køretid blev ca. 5 t 4 min. Oveni kom sejltur og pause. Diplomet ligger klar. Tiden skriver man selv på, hvis man er til den slags statistik.

Om selve stævnet kan man sige at ruten var dejlig og afvekslende. To steder var det dog ubehagelig på grund af at der ingen cykelsti er på de hovedveje, man kører langs og bilerne kører deres 100 km/t (De skal trods alt også nå en færge). Men geografien gør det umulig at vælge en anden rute. Jeg kunne dog godt have ønsket at starten gik til tiden, når der nu er en times ventetid at risikere.

Skjoldnæsholmløbet 2002 – 75 km

Dette løb kørte jeg tilbage i år 2000. Løbet er et "stort" løb med mange deltagere. Stævneledelsen skrev til mig efterfølgende og opgav antallet af gennemførte deltagere til ca. 1.166. Der er tre ruter 40, 75 og 130 km. På grund af min fysiske tilstand havde jeg valgt at køre 75 km. Da jeg som regel eftertilmelder mig kom jeg omkring 7.30 til startstedet. Når flere hundrede cykelryttere står og vifter med startpenge og egentlig tænker på materiellet, vejret og ruten, skal alt skæres ud i pap for dem. Den mindste mangel på skiltning og der opstår kaos. Så efter en ½ times tid i forskellige køer og en blanketgang, som kunne få en embedsmand til at slå en salto af begejstring, var jeg klar til start.

Før starten valgte jeg gule glas i mine briller for at forhindre regnvejr og det hjalp, for dette valg kombineret med en medbragt regnslag forhindrede vejrguderne i at åbne portene ned mod os stakkels cykelryttere. Havde jeg derimod valgt mørkt glas, var der sikkert kommet en flodbølge.

Når der er så mange deltagere er en samlet start umulig og farlig. Derfor blev man sendt ud på ruten i grupper med ca. 4-5 minutter imellem. Starten fungerede uden problemer og af sted kom vi. En lille gruppe på 4 fandt ud af at de ville køre ræs. Da jeg som gammel triatlet helst undgår at køre i formation med nogle som jeg ikke kender rent køreteknisk, fandt jeg hurtigst mit eget tempo og sådan gik det ned over Kornerup ned til Tolstrup, hvor en godt kørende rytter kom op til mig. Vi passede tempomæssigt godt til hinanden på flade strækninger. Når de gik op af bakken, ville han køre i store gear stående og mine knæ er mere til en høj kadence i et lavere gear. Når men jeg dæmpede farten lidt på toppen af bakkerne og så fandt vi sammen igen. Den første del af ruten til Haraldsted er en flot rute og var den ikke så teknisk svær med mange skarpe sving hvor oversigtforhold er en by i Rusland, er det et flot område at køre i. Man passerer Skjoldsnæsholm, som løbet er opkaldt efter og der er en smuk udsigt over Haraldsted Sø.

Efter Estrup går det mod når igen til depotet i Store Merløse. Her drejer de skrappe, som skal køre 130 km fra ud på en rute, som blandt andet går over Undløse. Samtidig er det her at de kommer tilbage på ruten igen efter deres lille tur ud over de vestsjællandske. Når der er modvind som i år, håber man på at der et større felt, som man kan samarbejde med og som man kan koble sig på. Desværre kom vinden ikke lige på men skråt fra højre, hvilket resulterer i at felter laver en vifte helt ud til midterstregen på kørebanen, hvis felterne er store og det var de.

Jeg ikke bryder mig om at køre så langt ude på vejen, så forsatte jeg alene. Min makker ønskede jeg god tur, da han fandt en gruppe hvor han kunne klemme sig ind i.

Strækningen fra Store Merløse er forholdsmæssig lige og begivenhedsløs. Der er ikke rigtigt nogle slemme bakker. Efter Kirke Hvalsø kører man tilbage til Femvejen, hvor man kommer ind på den rute, som man startede på. Her flettes deltagerne fra 40 km ruten ind og så skal man være opmærksom. Ligesom at man som deltager på 75 km ruten kan være et faremoment, når man triller stille og roligt med 30 km/t og et felt skal passere med 40 km/t, skal man også som deltager på 75 km ruten tage hensyn til de deltagere, som kører med 15 km/t medbringende madkurv.

Den sidste del af ruten går omkring Kattinge Sø og det går lidt op og ned. Blandt andet kommer man forbi den eneste reelle bakke lige før Kornerup. Løbet sluttes på skolen, hvor kortet stemples, hvorefter at man kan gå på jagt efter diplomet.

I år havde arrangørerne valgt at servere et par pølser og tak for det. Generelt kan man sige at ruterne har pænt afmærket, det var et godt arrangement og der var rigtig mange, som havde valgt at henlægge forbrændingen af pinsefrokosterne til Roskilde 2. pinsedag.

Tour de Skævinge 2002 – 50 km

Dette er et af de mindre løb, som jeg prøvede første gang i 2001. Hvor Skjoldnæsholmløbet har over tusinde deltagere på gode år, var der måske omkring ca. 220 til Tour de Skævinge. Egentlig arrangeres der et løb omkring Mølleåen i Lyngby samme dag, men jeg finder Tour de Skævinge som et hyggeligt løb, hvor man kører på en god rute. Der er 3 ruter på henholdsvis 20, 50 og 90 km. Ruten på 90 km bringer folk vidt omkring Arresø med en masse bakker – blandt andet Strø bjerge. Ruten 50 km går omkring Arresø og den kørte jeg i år.

Start for 90 km går kl. 9.00 som en samlet start og 10 minutter er det 50 km rutens tur. Efter at have trukket feltet ud af Skævinge, danner der sig hurtig en lille gruppe omkring mig på omkring 10-12 ryttere, hvoraf 2-3 stykker så seriøse ud og lagde ud med en fart på omkring 35 km/t. De samme personer vedblev med at trække de første 20 km og så egentlig ikke ud til at ville have afløsning. I hvert fald slog de ikke ud for at lade nogle andre komme til fadet og det synes jeg egentlig var meget pænt af dem.

Efterhånden kom vi op til Skærød og her skal man igennem en chikane, som kun tillader en cyklist af gangen. Dermed gik gruppen i opløsning og jeg landede alene på mellemhold. En lille gruppe på 4 personer lå ca. 100 meter foran mig og da vi holdte samme hastighed kunne jeg ikke forcere. Så kom vi til Ramløse. Her er det altid lidt spændende, da man kan vælge at køre på dobbeltrettet cykelsti i venstre side, som i øvrigt ophører midt inde i byen, hvorefter at man kan vælge at overse det lille faktum, fordi den starter efter byen igen. Man kan også vælge at køre en cykelsti i højre side som normalt, men den ophører kort efter Ramløse, hvorefter at man skal søge over i venstre side igen til dobbeltrettede cykelsti.

Jeg valgte løsningen til højre – desværre. Efter byen lå jeg side om side med gruppen på den dobbeltrettede cykelsti. Men da jeg skulle over til dem, var der så meget trafik og så få krydsningsmuligheder, at gruppen fik de 100 meters forspring igen. Og derved blev det så indtil Frederiksværk.

I Frederiksværk har man for at undgå at bilisterne skal være opmærksomme i rundkørslerne på amtets foranledning lavet en løsning som fører cykelstien 15 meter væk fra rundkørslen og derefter forsyner cykelstien med hajtænder. Desuden har man flere steder gjort cykelstierne dobbeltrettet rundt om rundkørslen. Dermed flytter man i Frederiksborg amt ansvaret væk fra bilisterne og over på cyklisterne. Da jeg efter mit uheld er lidt forsigtig med at komme for tæt på anden trafik måtte jeg sætte hastigheden ned igennem Frederiksværk. Den sidste del af ruten gik igennem Ølsted. På trods af det lovende navn var der ikke forfriskninger på bakken op igennem byen. 50 km ruten går så det sidste stykke til Skævinge på nordsiden af Strø bjerge.

Vel i mål fik jeg en sandwich og kunne følge opløbet på 90 km, som udviklede sig til et spurtopgør. Der var klokken lidt over 11, så de har kørt de 90 km med ca. 40-45 km/t i snit.

Jeg fik mig efter turen en snak med folkene omkring målet. De anførte at 300 deltagere er deres smertegrænse. De vil helst have en løb med samlet start og da amtet er plaget dårlige og hullede kommuneveje, mærkværdige trafikløsninger med halvfærdige cykelstier, som bliver ledt fra den ene side af vejen til den anden og de føromtalte rundkørsler, så kan man ikke være mere end 300, hvis deltagernes helbred ikke skal sættes over styr.

Stævnet var begunstiget med et glimrende vejr i år. At så 50 km ruten viste sig at være et sted mellem 47,5 og 49 km lang, da man havde være nød til at ændre ruten for at højne sikkerheden, kan ikke kaste grus i indtrykket af et velorganiseret løb.

Tour de Rødovre 2002 – 60 km

Dette løb kører jeg for første gang. Arrangørerne har ikke været ude alle steder. Derfor står det f.eks. heller ikke på terminslisten på alle web-steder, men jeg fandt det efter nogen søgen. Vel ankommet til Rødovre må jeg konstatere, at dette stævne er lagt an på tur-cykelister, hvis normalture i løbet af en sæson er på højest 65 km og typisk omkring 30. Selv om jeg ikke lige passer med denne profil, syntes jeg alligevel at jeg ville give det en chance og det fortrød jeg ikke. Således er ruten denne dag en ud-hjem rute på 2x30 km. Ved vendepunktet serveres et pasta-måltid.

Starten var en samlet start. Da vi var inde i Rødovre, går det ikke så stærkt de første 5 km, da man i en by nødvendigvis er nød til at afvente lyskurver osv. Men efterhånden som vi forlader Rødovre for at køre over i Hvissinge, så kan farten komme over 30 km/t. Efter at have passeret ring 3, går ruten nu ind i vestskoven og her bliver det svært, fordi man skal køre på grus. Min Everton Concept 3000 er en landevejsracer. Det kræver noget koncentration at køre den på grusstier, hvor man skal holde øje med løst sand, diverse bomme og gående.

Vi passerer Herstedhøje og efter endnu flere skovstier Ring 4, hvorefter at der kommer et kort stykke på landevej inden at vi i Risby bliver sendt ud på grusstier igen. Kort før Ledøje bliver stien dog asfalteret igen. I mellemtiden har jeg fået et nyt problem, sammen med nogen af de hurtige. Da målgruppen kører ca. 10 km/t langsommere end undertegnede er det måske derfor at vi er nogle stykker, som har svært ved at fortolke skiltningen. Skiltene er små og der er for få af dem. Ihvertfald måtte rutekortet studeres nøje i Risby, da en gruppe cyklister fra en trænende klub havde valgt at slå sig ned foran et skilt, som sært nok var det eneste.

Efter endnu en konsultation med kortet i Ledøje går det nu på en asfalteret cykelsti mod Smørum. Lige syd for Måløv station havde Ballerup kommune snydt arrangørerne. Måløvstien mod stationen var nedlagt grundet ny udstykning og derfor fik vi os en lille dårlig skiltet omvej ud over en byggeplads, hvor man dårlig kunne se vejen. Heldigvis ligger min arbejdsplads i nabolaget, så derfor var jeg stedkendt. Ruten går derefter igennem Måløv by og byder på en stigning som kunne overraske de knap så stedkendte. Efter Måløv går det nu mod Ganløse på en almindelig landevej, hvor ens cykel kan komme til sin ret. Efter Ganløse kommer man til vendepladsen. På en nedkørsel kort før vendepunktet kørte nogle af rytterne forkert, da de overså det lille skilt til vendepunktet. På trods af problemerne med læsningen af ruten havde vi kun brugt ca. 10 min. mere end jeg ville have anvendt under normal træning.

Efter et velsmagende måltid (Man må jo nøjes med at nippe til maden, hvis man ikke skal straffes på hjemturen.) var tiden kommet til køre hjem igen. Nu kunne vi ruten og derfor blev det faktisk rigtigt sjovt at lægge med næsten 40 km/t på diverse skovstier, hvor et lille fejlskøn med hensyn til sandets konsistens kunne sende en ned.

Vi fik snakket lidt på det sidste stykke ind igennem byen og som alternativ til en kedelig søndagstræning, hvor man i mit tilfælde ligger alene i 2 timer er dette at foretrække. Også selvom skiltningen ikke lige var lagt an på min type og at ruten var noget anderledes end jeg er vant til.

Ullerød løbet 2. maj 2004 - 50 km

Ullerød er Nordsjællands sæsonpremiere, hvor Storebæltsløbet i Slagelse er sydsjællands. Løbet byder på flere distancer, hvor de længste er på 50 og 115 km. Med mine øvrige forpligtelser (job, familie og frivilligt arbejde) i tankerne, besluttede jeg at køre 50 km. Jeg er godt nok i form, men det er kage-form, så bakker harmonerer ikke med min kørestil.

Ruten på 50 km går med uret rundt om Arresø i modsætning til Tour de Skævinge og Frederikværksløbet, som går mod uret. Op til løbsdagen havde et højtryk truet med at der kunne falde nogle dråber. Dilemmaet var som så mange gange før: regnvejr eller solskin? Jeg satsede på en blanding. Jeg medbragte mit regnslag og som resultatet heraf blev det solskin.

Starten for 50 km-ruten gik kl. 9.15 og første del af ruten foregik i medvind, hvilket ikke er en fordel for mig. Jeg kom ikke rigtigt med i en af de store grupper og kørte lige pludselig alene. Der lå nogle spredte grupper foran og dem kørte jeg op i håbet om at få et samarbejde i gang. Men det skete ikke. Så trak jeg gruppen frem mod Frederiksværk, hvor bakkerne satte en naturlig begrænsning for den videre fremfærd. Mine følgesvende sagde tak for hjælpen og kørte hurtigt fra mig på bakkerne igennem byen.

Ruten gik forbi Arresødal. Da jeg ikke er den store nedkører, så fik gruppen foran lidt mere forspring. Vel ude af Frederiksværk på det flade stykke frem til Ramløse indledte jeg en ny forfølgelse. Jeg overhalede et par stykker, som var plaget af defekter, måske på grund af det fugtige stykke i skoven.

Efter Ramløse blev ruten lidt mere kuperet. Jeg overhalede en masse cyklister, der dog ikke så ud til at være en del af løbet. Ca. 5 km før målet fik jeg øje på en rytter ca. en halv kilometer foran mig. Jeg pressede mig lidt ekstra og fik kørt ham ind. Jeg forsøgte at sætte ham, men indså at vi nok ville have mere gavn af at samarbejde.  Efter en time og 36 minutter ankom vi til målet. Der gik ikke så lang tid og så var præmieoverrækkelse til de hurtige. De hurtigste havde kørt ruten på 1 time og 15 minutter, dvs. med 40 km/t. Jeg kunne konkludere ud fra tiderne at det måtte være en større gruppe, som har et godt samarbejde. Der er ikke et minut imellem de ryttere, som var i top 14.

Som deltager oplever man arrangementet som et vel udført stævne, der fundet sin rytme og sine traditioner som resultatet af at det nu var været på tapetet i over 10 år. Ruten er god og afvekslende. Der er ikke så mange venstresving. Der er poster ude, hvor oversigtsforholdene er uoverskuelige. Kort sagt. Stævnet ligger op til at man vender tilbage.

Buresø Rundt 16 maj 2004

Det er det første løb nogensinde, som jeg ikke fuldførte. Ikke fordi at jeg ikke kunne, men jeg blev sendt ud på en forkert rute af en official. Nu kom jeg kun til at køre ca. 32 km, så for at få noget ud af dagen måtte jeg køre en omvej hjem. Det lykkedes at få 60 km på tælleren som en trøst.

Men ellers kan jeg oplyse følgende om stævnet. Der var i 2004 to ruter. En på 30 km og en på 50 km. Jeg kørte 50 km ruten. Starten var lagt i Ganløse for 50 km ruten. 30 km ruten startede i Lynge. Starten gik lidt kaotisk ind over en parkeringsplads hvor folk var på vej til bager. Ruten gik derefter nordpå op over tyrens ryg. Ved Lynge drejede vi mod Farum. Jeg var kommet lidt på mellemhånd, idet at jeg kom forholdvis godt over "ryggen", men i forbindelse med et gearskifte kom jeg til at lave en Jacob Piil. Der er lagt op til justering af udløseren på klik-pedalen.

Foran mig lå en gruppe på 4 ryttere. Jeg forsøgte at hente dem på den forholdsvise flade strækning hen til Farum, men det lykkedes ikke. Da jeg viste at der ventede et kuperet terræn mellem Farum og Kirke Værløse, droppede jeg ideen om at køre dem op og koncentrerede mig om at komme godt igennem det kuperede terræn og den krævende nedkørsel til Kirke Værløse. Der er fartbump, samt dårlige oversigt forhold og ofte krydsene ryttere på hest. Der er grund til ekstra opmærksomhed. Efter Kirke Værløse skulle jeg lige over en lille stigning før at turen gik videre til Ganløse.

I Ganløse passerede jeg startområdet for anden gang. Ruten gik af små villaveje og skolestier, som er smalle og befærdet af folk og hunde på vandretur. Der var ikke meget plads. Sti-systemet sluttede ved Slagslunde, hvor at ruten gik over til landevejskørsel igen. Et par steder måtte jeg bruge klokken på afstand for at vække officials, der talte i telefon, så jeg kunne få vist vejen.

Dem, som har prøvet at køre på den grove asfalt ned igennem skoven ved Buresø ved at man nemt får regnskab med alle plomber i tænderne. Rystelserne går gennem marv og ben. Derfor slog jeg ind på cykelstien, da lejligheden bød sig. Desværre er det en dobbeltrettet cykelsti, hvor man skal skifte vejside lige inden Jørlunde afkørslen. En rytter passerede mig, mens at jeg skiftede side. Han valgte vejen frem for cykelstien og det fik han et forspring ved. Da stævnet ikke kan tilbyde et kort, så havde jeg ud fra beskrivelse regnet med at vi skulle køre lige over landevejen mellem Slangerup og Lynge, men her blev jeg vist til højre af den official, som stod ved krydset. Så var det løb forbi. Jeg kom helt frem til mål, før at jeg opdagede at der var noget galt. Det skete også for andre. Bad luck.

Ellers kunne jeg forstå på nogle af de fuldførende ryttere at jeg var gået glip af et fladt stykke op imod Nørre Herlev, hvilket er min force. Så min fejl-kørsel var dobbelt ærgerlig. Skulle man give løbsarrangørerne nogle råd, er det to, som falder mig ind: 1) Et kort over strækningen ved start. 2) Et papskilt ved de steder, hvor ruterne skiller, så rytterne ikke alene skal forlade sig på officials, som trods alt også har til opgave at holde lidt øje med trafikken.

Tour de Skævinge 23 maj 2004 - 50 km

Dette års gensyn med Skævinge bød på en kølig nordenvind, som satte en dæmper for fornøjelserne de første kilometre, når man gammel og stivbenet skal prøve at træde igennem uden at knæene tager skade.

Ret hurtig viste det sig at feltet blev spredt ud i små grupper på 2-3 personer. Jeg trak to mand op til en tre mands gruppe, men ret hurtigt faldt de fra. Gennemsnitshastigheden lå på 27-29 km/t, så jeg ville gerne have en anelse mere fart på. Men det gik som det plejede. Jeg trak og blev hægtet af ved chikanen i Skærød. Nu var jeg blevet varm og derfor kom der godt med fart på igennem Ramløse og mod Frederiksværk.

Bortset fra irriterende trafik ved Frederiksværk og den mærkværdige omvendte vigepligt i rundkørslen, som kostede et par minutter, så viste det sig at jeg havde gode ben og kunne køre rigtigt stærkt på den sidste del af ruten. Tiden blev dog kun 1 minut bedre end i 2002, hvilket primært skyldes arbejdet på første del af ruten.

Men som altid var stævnet velarrangeret. Bortset fra den efterhånden meget slidte belægning på vejene nord for Arresø og den besværlige passage af Ramløse med Cykelsti, som ophører i den ene side og den dobbelt passage af vejen, så er ruten rimelige flad hvilket passer mig godt. I år havde arrangørerne forsømt at melde løbsterminen til www.dcf.dk. Jeg ved ikke om det har holdt nogle deltagere væk, men feltet så da rimeligt ud. Hvis jeg kan få plads i min kalender til en 2005-deltagelse, så møder jeg ganske givet op.

Frederikværksløbet 20 juni 2004 - 50 km

Dette løb er også et gensyn, idet at jeg har kørt løbet en gang før. Som altid velorganiseret om end at der var en trykfejl mht. til starttidspunktet i et eller andet program. Heldigvis var den annoncerede start tidligere end hvad den reel var, så folk kom da ikke for sent. På 50 km ruten kneb det ikke med pladsen. Kun ca. 30 personer var til start. Det var synd.

Når men starten gik og den første del af ruten går på cykelstier ned mod Græse rundkørslen. Der er ikke meget plads og det gælder om at passe på da farten godt kan komme op på 50-60 km/t. Rytterne på 130 km ruten brugte da også uregelemetert landevejen. Et sted imellem Græse og Frederikssund drejes der til venstre mod Skævinge, som vi kort efter kørte igennem. Da vi kort efter drejede til venstre mod Hillerød, så gik det galt ved passagen af landevejen mellem Frederiksværk og Hillerød. Jeg kom simpelthen ikke rigtigt i pedalerne, da vi skulle sætte igang igen. Jeg brugte derefter mange kræfter på at køre feltet op. Da det delte sig kom jeg til at sidde i den bagerste del. Selv om jeg kort efter rykkede fri og indledte forfølgelsen, så kunne jeg ikke hente den forreste gruppe af 5-7 ryttere på grund af det kuperede terræn. 

Da vi havde passeret Ramløse og blev det fladt igen og jeg kunne hente ind på gruppen der lå 800-100 meter foran. Jeg hentede ca. halvdelen ind på dem, men så kom vi til Arresødal og landevejen med den irriterende rundkørsel med omvendte vigepligtsforhold. Løbet var stort set slut på det tidspunkt, da der kun resterede en lille kilometer. Min tid blev 1 minut dårligere end Skævinge, hvilket alligevel var tilfredsstillende, da ruten er mere kuperet.

Da jeg var ved at køre hjem, kom der kraftige byger, hvilket tyder på en god dag. Da jeg så ovenikøbet vandt en lodtrækningspræmie, så var mine 50 kr. godt givet ud.

Skulle man tale om en skønhedsplet, så er det de manglende deltagere. Det er for ringe af folk at der ikke er flere, som gider at køre. Det er sjovt. Det er udfordrende og 50 km tager ikke længere tid end at man kan være hjemme til frokost. Der er kun et at sige: Kom i gang

Arresø Rundt 15 august 2004 - 44 (50) km

Ruten var markant kortere end annonceret, hvilket primært skyldes at arrangørerne var tvunget til at lægge ruten om grundet de irriterende rundkørsler i Frederiksværk.

Men til selve løbet. Arrangementet er langt an på tur-cyklister + motionscyklister som festligt indslag. Der er ingen tidstagning og rullende start. Det betød 44 km enkeltstart for mig. Vinden kom fra vest og ruten gik rundt om Arresø med uret. Der var medvind i starten og det gik fint derudaf med 35-38 km/t. Ramløsebakken gav ingen problemer og fordi at vi passerede byen fra vest mod øst, var der heller ikke problemer med at skulle vælge hvilken cykelsti, der skulle anvendes.

Bakkerne som havde drillet i Ullerød, var intet problem denne gang, men jeg fik kørt meget i juli. Da vi kom over på østsiden blev vinden en faktor, men jeg fik valgt en høj kadance, som gav mig en rimelig hastighed uden at knæene gav problemer. Frederiksværk blev hurtigt nået og fordi at arrangørerne havde valgt en rute igennem byen, var der heller ikke noget bakkekørsel.

Den sidste del af ruten gik via en cykelsti, hvor der var meget grus på kørebanen, men helheden taget i betragtning så var ruten rimelig. Der var nogle lyskurve og chikaner på cykelstierne, så det satte sit præg på tiden, som blev 1 time og 33 min for denne 44 km enkeltstart.

Bastrup Sø rundt september 2004 - 85 km

Da jeg mangler kørelejlighed til Alpetramp, så er dette løb sæsonafslutning for mig.

Sidste gang, jeg kørte løbet, så var starten henlagt til Ballerup. Nu er det flyttet til Smørum. Måske kommer den dag, hvor en investor køber FCK og lader dem spille i Farum, men med hensyn til Bastrup Sø Rundt, så har løbet ikke taget skade af at blive flyttet ud af byen. Kulturhuset i Smørum skaber en fin ramme omkring løbet

Jeg havde tilmeldt mig 85 km og i disse PC-tider, så blev jeg hurtigt registreret og fik gjort cyklen klar. De første kilometre går på cykelsti i Smørum og de er ikke for gode. Efter en sightseeing rundt i byen gik turen mod Ganløse og nu kunne løbet starte. Jeg havnede som efteranmeldt i ikke i nogen stor gruppe og lå hurtigt alene. Men der er altid nogle at indhente og tyrens ryg blev også hurtigt forceret. Lige syd for Lynge mødte jeg to ryttere som kom fra samme firma. Dem lå jeg sammen med indtil depot nr. 2, hvor de skulle ind og nyde udvalget.

Nu skulle turen hjem foregå i modvind og samtidig fik jeg problemer med salt balancen. Jeg havde drukket vand og følte at jeg egentlig havde gode ben, men jeg måtte klikke ud et par gange, da jeg fik krampe i baglåret. Da jeg var rigtigt træt, kom jeg til at overse et skilt og jeg fik kørt ca. 1 kilometer, hvor at jeg fandt ud af at jeg havde kørt forkert. Men jeg kom tilbage og fik en banan ved et depot. Langsomt kom jeg til kræfter igen og begyndte igen at overhale ryttere.

Efter Lynge begyndte det at dryppe og da jeg antog at vi skulle ud i regn. Jeg tog den beslutning at stoppe og iføre mig min regnfrakke. Det var en fejl, for nok regnede det en smule, men mit stop gjorde at jeg mistede mit gode tråd. Resten af turen var en kamp. Jeg blev passerede af nogle felter, som jeg ikke forsøgte at få efter. Det var meget heldigt fordi en af felterne havde et massestyrt kun 50 meter foran mig. Træthed og et øjebliks uopmærksomhed. Der skal ikke meget til.

Lige før Ballerup, gik jeg helt på standby og kørte kun fremad med 15 km/t i stiv modvind. Langt om længe nåede jeg målet og det kaldte på en cola og en pølse for at jeg kunne blive mig selv igen. Tiden 3 t 27 minutter er ikke nået at skrive om, men det positive er at de knæproblemer, jeg løb ind i sidst i august, ikke generede synderligt på denne dag.