Tag-arkiv: familie

Color Run – en familieudflugt

Så var jeg på tur med begge børnene. Turen gik til Valbyparken hvor vi deltog i Color Run. Som det er tradition i det løb, blev vi pænt pyntet med farvet pulver. Vi havde læst op på løbet og havde derfor briller på.

Tiden var ikke imponerende, men det er heller ikke et løb hvor man sætter personlig rekord. Distancen var cirka 4,6 kilometer jvf. vores GPS.

Det var min første deltagelse i et officielt løb efter uheldet og for en gangs skyld mærkede jeg ikke noget til ryggen. Desværre har det ikke været permanent idet jeg nogle dage efter fik problemer med nakken. Hovedpineanfaldene på arbejdet er desværre også kommet tilbage.

Som stævne vil jeg med snart 40 års erfaring i at deltage i forskellige løb sige at det var velorganiseret omend jeg er glad for at jeg hentede startnumre dagen før end på selve løbsdatoen. Der var lang kø ved nummer-udleveringen og den var jeg taknemlig for at have undgået.

Vi købte også nogle burgere og fritter. Måske ikke det sundeste men vi løber kun for sjov.  Efter løbet var vi den lokale Netto hvor vi købte noget at drikke.

Således en behagelig dag i godt vejr.

powered by EndomondoWPlogo

Modersmålsundervisning

Dette var et personligt indlæg i debatten omkring fjernelse af den statslige støtte til modersmålsundervisning. (Offentliggjort 15-02-2005)

Modersmålsundervisning:

Jeg må bidrage med min holdning. Jeg er i den situation at jeg sammen med mine forældre kunne have bedt om modersmålsundervisning. Faktisk blev sognets eksperter konsulteret og deres holdning var helt klar.

Såfremt at risikoen for at jeg skulle ligge sognet til last skulle minimeres, så skulle jeg satse på dansk og den strategi har hjulpet. De sidste mange år har jeg betalt topskat.

Prisen har været at der er dele af min familie, som jeg ikke har kunnet føre en samtale med. Jeg har feks. aldrig haft en tomandssamtale med mine bedsteforældre. Men har prisen så ikke været for høj?

NEJ! For jeg har nydt godt af de goder, der følger med, når man bor i en velfærdsstat som Danmark. Jeg har fået den højeste uddannelse, som kunne udbydes i den del af landet, hvor jeg er vokset op. Med de goder følger der nogle forpligtelser om at kunne bidrage med sin arbejdskraft til samfundet og det har jeg altid forsøgt de steder, hvor jeg har tjent.

Hvis prisen for at kunne få del i de samfundsgoder som Danmark tilbyder, er et tab af den oprindelige kultur, så er der tale om et rent supertilbud, som folk bør takke for at få tilbudt.