Tag-arkiv: regneark

SuperCalc

Skærmbilledet af Supercalc 4 – fra K Street Studio (Mike Meier)

Det første regneark jeg arbejdede med var Supercalc. Ganske som i Excel havde man forskellige kommandoer. Blot skulle man bruge “/” for at komme til dem.

Man var kommet til version 3, da jeg kom ind i branchen, men det var SuperCalc4 som jeg solgte flest af.

Supercalc blev i Danmark ofte solgt i kombination med DSI-system. På den måde havde man en komplet kontorpakke, hvis vi ser bort fra at Emails kun var forbeholdt interne kommunikationssystemer. Man kunne sende mails over BBS’erne fra midt i 90’erne, men eksterne e-mails og Internet er kommet til at høre sammen.

Jeg fortsatte med at bruge Supercalc indtil jeg startede hos Formula i 1997. Fra da af blev det Excel jeg brugte fremover. Idag bruger jeg dog lige så meget det regneark som ligger på Google drev.

Reference:
Supercalc (Wikipedia)

0