Tag-arkiv: Talentsoft

Talentsoft var stærkt repræsenteret på Dansk HR

Det er nu over 1 år siden at jeg tog et skridt ud af en ny sti i min erhvervskarriere og jeg er ikke spor skuffet. Faktum er at meget software i dag er placeret i skyen. Kravene til hele tiden at køre på opdateret software er stigende. Det at hygge sig med egen server i kælderen og eget IT-personale er en ting der hører fortiden til.

Det kan man beklage eller også må man følge strømmen. Jeg har selv en fortid i at passe servere, men jeg har skiftet spor. Ja, der er dage hvor jeg savner at åbne for kassen så at sige og tage fat. Heldigvis er min søn en selvbygger ud i PC’ere, så jeg kan få min lyst styret.

Talentsoft som jeg arbejder for, markedsfører alene produkter som findes ude i skyen. Bliver man kunde, skal man ikke møde på med IT-udstyr selv udover den maskine som man tilgår Internettet med.

Vi tilbyder en komplet palette af produkter indenfor HR-området. Vi taler om produkter som understøtter hele forløbet fra rekruttering, onboarding til løbende understøttelse af HR-området med f.eks. software til MUS-processen i virksomhederne.

Men vi har så meget mere. Vi har et gratis produkt som hedder Hello Talent. Det er et sourcing værktøj beregnet til mindre virksomheder, som ikke vil investere i et decideret rekrutteringsmodul. Vi taler om en software hvor man kan etablere en pulje af potentitielle kandidater. Man kan tilkøbe forskellige integrationsmoduler og man kan tilkøbe muligheden for at lade flere bedømmere give deres vurderinger af kandidaterne i de puljer man etablerer.

Da jeg kom til Talentsoft i København var det for at bruge mine erfaring i at yde support til at få styr på den daglige support af eksisterende kunder. Jeg var medarbejder nummer 4 i Danmark i februar 2015. Nu er vi 12 personer på kontoret i København. Vi var stærkt tilstede på Træfpunkt HR som fandt sted i sidste uge.

Jeg har haft en forrygende tid hos Talentsoft og har også rejst en del. Jeg har været i Haag og Paris af flere omgange og det er også blevet til et besøg i Antwerpen.

Jeg håber at fremtiden bringer lige så meget spændende nyt hos det har været tilfældet hidtil. Nogen gange skal man prøve noget nyt. Jeg er bestemt ikke blevet skuffet.

Worlds most boring videos

No, we are not talking about the videos where I explain about setup and programming. We are talking of the videos taken while I ride to work at Talentsoft Nordic. I am commuting about 36 to 37 kilometers to work on my bicycles.

I mounted a action camera on the front. Here is a beautiful trip from near my home to my work.

Action camera is a friendly word. There are really not that much action going on, but if you have trouble sleeping, the videos can be recommended.

The trip goes through a lot of Copenhagen to Ørestad where the Danish office is located.

2014 var et godt cykelår

Ride with GPS statistik 2014Det er lidt længe siden at jeg har skrevet.

Årsagen er at jeg i det nye år har haft travlt med mit nye arbejde.

Februar startede jeg i en ny stilling som helpdesk agent for Talentsoft i Danmark. Her står jeg for formidlingen af opgaver for nordiske brugere af PeopleXs og Talentsoft systemer kombineret med løbende opgaver med hensyn til at oversætte materialer til dansk.

Efter næsten 30 år med support af Finans og ERP-systemer har jeg således skiftet spor til at fokusere på programmer til rekruttering og human resource. Det er jeg på sin vis taknemlighed for at jeg fik chancen til. De sidste 15 år har jeg arbejdet med produkter fra Microsoft Business system. Det er ingen hemmelig for dem der arbejder med disse systemer at Microsoft har mistet grebet og reelt er i gang med at afgive markedet til nye aktører, der bruger nye kanaler til at afsætte deres produkter på.

Spørger man som nyetableret f.eks. sin revisor om hvilket økonomi-program man skal vælge, vil denne have en præference baseret på hvem der giver vedkommende det bedste honorar for at henvise en kunde til leverandøren af programmet.

Andre sælger via Internetfora og de traditionelle salgskanaler er under pres. Der burde dog stadig være plads til systemer som C5 og NAV, da de over 20 år havde opbygget en forhandlerkæde der havde lavet branche specifikke løsninger. Det krævede imidlertid at man accepterede at kunderne til disse løsninger kunne få ro til at forrente de ofte massive udgifter til tilretninger.

Og det var her det gik galt. For Microsoft besluttede at lave en ny kerne til deres produkter, hvilket medførte at alle tilretninger skulle skrives om. De besluttede endvidere at give deres kunder en meget kort tidsfrist til at få gjort dette idet at de ikke ville fortsætte med at sælge ekstra brugere og databasekapacitet til de ældre produkter efter nogle forskellige skæringsdatoer.

Det er blevet pres mod både kunder og forhandlere. Det er blevet til en kæmpe åbning for konkurrenter ind til et marked. som Microsoft har siddet på i 10 år.

For mig som IT-konsulent gav det tid til eftertanke. Mine kerne-kompetencer har været at rådgive og tilrette grafiske virksomheder siden 1990 hvor jeg programmerede størstedelen af Børge Andersens ordre- og produktionssystem. Den grafiske branches situation har ligeledes været under pres og det gjorde beslutningen om at skifte fokus område nemmere.

Jeg har været på min nye arbejdsplads lidt over en måned og det har været en fin oplevelse med masser af faglige udfordringer. Der er rigtig mange områder at kaste sig over og jeg føler at jeg er blevet tildelt et heldigt lod i livet fordi jeg fik denne chance i livet.

Ser jeg tilbage på 2014 var det et år med blandet fornøjelse fordi jeg måtte sige farvel til mange gode kollegaer – nogle som jeg har arbejdet sammen med i 17 år. Min tid hos Formula vil jeg altid mindes med glæde. 2014 var også et år hvor jeg gik cyklet meget. Jeg bruger løb og cykling som en slags terapi. Jeg renser mit sind mens jeg motionerer. Jeg fik kørt over 4.500 kilometer i 2014, hvilket gør det til en af de år hvor jeg har cyklet mest.

Det bliver ikke til så mange kilometer i 2015 da jeg ikke kan bruge min cykel til arbejdet, da jeg mangler et kælderrum eller lager hvor jeg kan ligge mit cykeltøj imens jeg arbejder. Jeg har derfor besluttet mig at skrue op for mit løb, så jeg løber en kort tur efter arbejde. Forhåbentlig holder det min vægt i skak.