Jeg har siden 1986 arbejdet med indførelse af ERP-programmer i danske virksomheder.

Når jeg nu ser tilbage, kan jeg se at jeg har medvirket til at ødelægge den frie konkurrence på markedet og derved tage overpris for mine ydelser. Det har bragt landet og IT-branchen i den krise, som landet præges af nu.

Jeg kunne forklare min ugerning med at jeg dengang var ung og ikke kunne overskue de langvarende virkninger.

Måden jeg hvorpå at jeg har kunnet medvirke til den udbytning af mine kunder har været at holde andre folk ude fra branchen via certificeringskrav baseret på fri luft.

Frem til 1990 kunne alle, som mente at de kunne konkurrere etablere sig i branchen og prøve at tage konkurrencen op. Mine ydelser blev solgt for 250 kr. pr. time.  Prisen for denne ydelse stod i mål med den uddannelsesmæssige baggrund vi havde - sammenlignet med andre brancher, som leverer kritiske ydelser til erhvervslivet.

I 1991 søgte man så fra forskellige producenters side at finde en metode til at kontrollere antallet af virksomheder, som skulle agere i IT-branchen. Konkurrencelovgivningen skulle omgås på en måde, som myndighederne ikke kunne forstå. Metoden, der blev valgt, var at indføre en række fiktive uddannelser, som gav ret til at være på markedet.

Derved kunne man skabe et marked i markedet, hvor man kunne iværksætte den illusion at der var der tale om et andet produkt, end standardproduktet. Vi kender fænomenet fra f.eks. radio/TV branchen, hvor nogle producenter kræver en adskilt areal i butikken til netop deres apparater for at sikre at de ikke bliver stillet op ved siden af en tilsvarende ofte billigere model, der kan det samme.

Som følge deraf kunne mine ydelser efter få år sælges for 390 kr. pr. time. Den umådeholdne prisstigning vil jeg undskylde for.

I 1994 følte markedet igen at der skulle reduceres i antallet af potentielle konkurrenter. Folk skifter arbejdsplads og der kunne være reel risiko for at nogle af de ledige kunne finde sammen og starte deres eget. Derfor vedtog man at kræve en ny uddannelse helt forfra baseret på en minimal versionsændring af de forskellige programmer.

Er det rimeligt at kræve at man skal starte forfra på en uddannelse blot fordi at der er kommet nye muligheder / regler indenfor en branche? Hvordan ville man kunne revidere virksomheder, hvis alle registrerede og statsautoriserede revisorer skulle starte om på deres uddannelse, blot fordi EU har lavet en ny regnskabslov?

Men jeg tog uddannelsen og da jeg stoppede i branchen i 1996, tog jeg 790 kr. pr. time for mine ydelser. Reduktionen virkede, men år2000-problematikken var også inde på livet, så hvor meget af prisstigningen, der skyldes den ene faktor og hvor meget af den, som skyldes den anden faktor, ved jeg ikke. Men den andel, jeg kan bebrejdes, vil jeg undskylde for.

Når jeg nu er ved at undskylde i forbindelse med år2000, vil jeg også undskylde for at jeg mindre end 10 år før årtusindeskiftet solgte programmer, som ikke var forberedt ordentlig. Jeg skammer mig over at have lagt arbejdskraft til at sådanne programmer kom ud til folk.

Sket er desværre sket. Nu er landet så igen i krise og branchen har nu måttet sige farvel til en række medarbejdere. Hvordan har man så forsøgt at takle denne ledighed. Jo, desværre har man tyet til de gamle teknikker og som det første krævet re-autorisation til programmerne, så de afskedigede ikke starter op for sig selv. Nogle af autorisationerne er ikke engang 3 år gamle og en række er direkte betalt af skatteyderne gennem arbejdsløshedsformidlingen forskellige projekter til bekæmpelse af flaskehalse.

Siden 1997, hvor jeg stoppede forsatte virkningerne fra re-autorisationen og år2000, sådan at man i markedet kom op omkring 1.000 kr. i timen. En stigning på 400% i forhold til normallejet i starten af 90'erne.

 Nu er markedet i sig selv ikke ret gammel og 1. generation af ejere i branchen søgte derfor, da det gik bedst at finde købere til deres virksomheder. De ville selvfølgelig gerne have en ordentlig pensionsopsparing, så derfor lod de sig opkøbe af nogle større selskaber. Deres betaling var dog ikke i kontanter, men derimod i aktier i det større firma. For at de kunne vekslet disse aktier til anvendelige likvider, måtte det større selskab finansieres af nogle eksterne investorer med ringe forstand på drift af IT-selskab.

 De sammensluttede selskaber, som i nogle tilfælde bestod af 10-100 selskaber var og er nemlig ikke i sig selv levedygtige, da hele deres kultur og værdi-grundlag er lagt an på at drive en organisation på f.eks. 8-10 personer. Faktisk var der nogle af selskaberne, som aldrig nåede at bevise deres indtjeningsevne. Medarbejderne i disse sammensluttede selskaber har ingen fælles jeg-følelse overfor det sammensluttede selskab, men kun overfor deres oprindelig selskab, hvor de havde karriere muligheder i stedet for at være et nummer i mængden.

De eksterne investorer som var målet for at blive plukket, var investorerne på børserne. Nu nåede markedet af vende til det negative inden at de fleste luftkasteller nåede frem til børsintroduktionen. Derfor var det ikke alle de oprindelige ejere, som nåede at sikre sig deres pensionsopsparing. En række tekniske regnskabsmæssige manøvrer, hvor man parkerede gælden i dødsdømte selskaber, i nogle af de store selskaberne reducerede de oprindelige ejeres aktier til 0-kroner.

Resultatet er at en række mennesker, som har bevist deres evne til at være i markedet, skal i gang igen. Det få antal selskaber, som er tilbage, ønsker naturligvis ikke at nye selskaber kommer til. Derfor har man både strammet kravene til selve uddannelsen og kravet til antallet af uddannede personer i den enkelte virksomhed.

Resultatet er at der er alt for få operatører i markedet i dag. Kunderne får leveret dyre løsninger til en pris , som tydelig viser at man prøver at fastholde et prisniveau, som er skabt både af en reduceret konkurrence og år 2000, som er et overstået fænomen.

Da jeg i 1986 valgte et erhverv, ville jeg gerne opnå, at når jeg om føje år ser tilbage på mit arbejdsliv, kunne se at jeg havde: a) tjent mine arbejdsgivere med flid og trofasthed ofte uden hensyntagen til eget helbred og interesser. b) havde undgået at udnytte folk og have indgået reelle handler, da jeg stammer fra almindelige kår, hvor omdømme står over ussel mammon.

Jeg skammer mig over at jeg i stedet har medvirket til at ødelægge "mit" fag. Markedet er ganske ude af balance med kundernes efterspørgsel.

Jeg har ved selv at tage sådan en certificering medvirket til denne ubalance, så derfor:

UNDSKYLD !