Om mig

Hvad der er sket indtil nu

Jeg er født i Herlufsholm sogn det herrens år 1966. Efter min tid på Kalbyrisskolen og senere Næstved Handelsskole, startede jeg i EDB-branchen i 1986, nærmere bestemt Poulsen Computercenter i City 2 – Taastrup. Ret tidligt specialiserede jeg mig i økonomi-programmer med hovedvægten lagt på Concorde produkterne. Jeg har taget hele Concorde XAL uddannelsen, inkl.. specialmodulerne Time/Sag, Materiale- og Produktionsstyring og Løn.

Sideløbende med mit arbejde har jeg taget merkonomuddannelserne i regnskabsvæsen og databehandling.

Da jeg var yngre og ikke havde familieforpligtelser og en 50 timers arbejdsuge, dyrkede jeg motionsløb og triathlon på motionsniveau. Bla. andet sad jeg i bestyrelsen for Næstved Triathlon Klub og var medlem af breddeidrætsudvalget under Dansk Triathlon Forbund i nogle år.

Jeg blev gift med jordens dejligste kvinde d. 18 november 1995 i Brønshøj kirke. I 1997 flyttede vi til Ølstykke.

Samtidig skiftede jeg side fra at være sælger på IT-markedet til at være køber i egenskab af at være IT-chef i Formula-koncernen.

5. oktober 1998 blev min datter – Charlotte Lykke Overgaard – født. Tre år efter – d. 24 april 2002 kom min søn Christian Walther Overgaard til verdenen.

Mod nye mål

Jeg er kommet til et punkt i mit liv, hvor jeg har nået alt. Jeg er i princippet mæt af dage. Men børnene er ikke fløjet af reden, så livet skal gå videre og derfor må man sætte sig nye mål.

De næste år vil være præget af at jeg vil arbejde for to ting:

  • At skabe det bredest mulige valg af levne for mine børn. Jeg ved ikke med hvad og hos hvem de vil tjene, når de bliver voksne. Men for at deres muligheder skal være bredest vil jeg kæmpe for at blive boende, hvor jeg bor i dag, så de kan få adgang til de videregående uddannelsesinstitutioner i København.
  • At gøre mig klar til efterlønnen så nedgangen i indtægten bliver så nemt som muligt. Med Microsofts beslutning om at nedlægge mit erhverv – XAL – ved udgangen af 2009, så må jeg forberede mig på at det kan blive vanskeligt at komme frem til pensionsalderen uden at måtte ophøre med at arbejde. Et skifte til et nyt erhverv kan komme på tale.

Så udfordringer er der nok af. Der er kun at komme i gang.

Skriv et svar