Tag-arkiv: NAV

PC-plus økonomi

En af de økonomi-programmer jeg arbejdede med inden jeg gik Concorde C4 vejen var PC-PLUS.

Programmet havde nogle begrænsninger. Det fungerede kun på C-drevet. Det havde svært ved at beregne den frie plads på harddisk hvis diskene var store. Hvis man skulle bruge en USB-printer, skulle man dele USB-porten og lave en NET USE LPT1: for at skrive ud. Så var der antallet af pladser til styrekoderne i en inkjet/laserjet tid, hvor PCL koderne var lange i forhold til Epson’s sprog. Sidst og ikke mindst var det kun et enkeltbruger program. Da jeg var skarpest i den disciplin lavede jeg et program med indledende font-styring, der skulle kopieres ud i printerens hukommelse inden at PC-plus blev startet.

Men derudover så var PC-plus brugervenligt.

Selvfølgelig vil det slet ikke gå an i en tid med EU-moms og omvendt momspligt, men dengang var det et fantastisk program.

Programmørerne af PC-PLUS kastede sig over Navigator, som meget senere blev til NAV. Det var først efter at Microsoft havde købt hele butikken.

Jeg stødte på PC-plus langt oppe i 90’erne. Jeg har muligvis programmet liggende på en diskette et sted, men jeg har ikke noget diskettedrev længere og til hvilken nytte skulle det være idag?

Man kan leje sig ind på et hosting center med en lille C5 2014, der kan det samme som PC-PLUS og lidt mere til. Der er selvfølgelig mere opsætning, men det er noget som jeg kan rådgive om. Når man først er i gang, så har man det som brugerne havde i PC-PLUS for 20 år siden + noget mere.

Man bliver alligevel lidt nostalgisk når jeg tænker tilbage på alle de installationer, jeg har mødt gennem tiden. Næst efter Concorde C4 og C5 var det nok det økonomi-system jeg satte flest op af.

0

Excel og SQL-forbindelser til NAV eller C5

Har man en C5 eller en NAV, der kører på en SQL database, så kan man fra en office-pakke lave et dataopslag direkte til et givent kartotek (table) inde NAV eller C5.

Jeg har lavet denne Youtube video, som viser hvordan man gør.

Man skal holde sig for øje at den slags forbindelser forårsager en afvikling af en Query ned i det kartotek man ønsker data fra. Spørger man således på lagerposteringer og er der mange af dem, så kommer opslaget til at trække alvorligt på SQL-databasen og indhentning af data vil tage lang tid.

Man skal også holde sig for øje at NAV og C5 har forskellig datastruktur inde i SQL. NAV laver en kopi af en table pr. regnskab. Dvs. “Item Ledger Entry” (lagerposteringer) er der 3 gange, hvis man har 3 regnskaber.

C5 derimod har et felt i alle kartoteker som hedder “Dataset”. Indholdet af dette felt er forkortelsen for regnskabet. Standard-regnskabet hedder DAT. Demo-regnskabet DMO. Hvis man har købt koder kan der være mange forkortelser. Derfor skal man filtrere på “DataSet”, hvis man arbejder med C5 opslag i Excel.

0

Konvertering af C5 til NAV

Jeg har produceret en lille video som viser hvordan man nemt kan konvertere et kartotek – i dette tilfælde kartoteket betalingsbetingelser fra Microsoft Dynamics C5 til NAV 2013.

Jeg har anvendt Microsoft Excel og den rapidstart teknologi som følger med NAV 2013. Selvfølgelig kommer jeg let over datamanipulation i selve NAV fordi jeg manipulerer data i C5, hvor jeg er autoriseret programmør.

0