Kategoriarkiv: Tanker

Looking back at 2019

Then we are here at again. I am surprised that the year went so far and yet amazed that I am sitting here being able to write you because it has not been a easy year.

There have been challenges work-related. There have been challenges with my health. There have been illness and death in my family.

In 2016 I hit a van which took an illegal right turn. I hit the side of the van with the left side of my head. I was wearing a helmet which properly saved my life.

I got a serious scar in my face, whiplash, hurt my back and broke a bone in my left arm.

A year and a half later the nerves in my teeth started to die. It was on the left side. The Dentist school in Copenhagen did a good job and saved them but it took a full year.

Today I am not able to drive many hours in my car. I get too tired due to problems with my neck.

I am in treatment for issues with my back.

But I am alive. Sadly that means that I no longer can function as consultant because I can not drive for long time and in Denmark public transport only works in major cities and some of my customers are located otherwhere. So I have to remain working with customer care from an office.

My mother suffered from cancer. It seems that she makes it through.

Two members of my household have an illness which sadly set a mark on the way a day can pass.

Two of my aunts passed away this year.

And there was a lot of stuff in my house which broke. I paid DKK 10,000 for new electricity.

2019 was not my year – That is as simple as I can say it.

So 2020 will be a question about surviving it. I will continue to struggle keeping my job, the kids struggle to make it through schooling and not losing more family in the process.

It is also really sad when looking at Denmark in general. More and more jobs leave our country to be located in country where people can settle with less. It is not necessary that my position should be located in Denmark and should it be relocated, I am out because I cannot leave my family behind to work abroad.

The economy will slow down, they say. I do not know if it will like in 2008, but I hope not.

I wish everyone a happy new year. Based on what 2019 was, it can only improve.

0

Ramt af den kommende burkalovgivning

Jeg går ikke med burka, men jeg tildækker mit ansigt om vinteren. Derfor bliver jeg tilsyneladende ramt af et nyt lovforslag. Jeg vil ikke gå så meget ind i baggrunden for forslaget, men det bekymrer mig at jeg på grund af min levevis risikerer at blive genstand for en efterforskning af politiet.

Jeg cykler med elefanthue, hvor man kan se størstedelen af ansigtet, når temperaturen er under 10 grader. Taler vi om minusgrader, så tildækker jeg mere af ansigtet. Der har været dage hvor temperaturen har været under minus 10. Når det bliver så koldt har jeg specielle vinterbriller.

Årsagen er at jeg bruger lidt over 1,5 time på at cykle på arbejde. Man bliver kold undervejs på grund af de mange stop, der har årsag i trafikken. December 2016 cyklede jeg over 500 kilometer på en måned.

Temperaturen og forholdende er forskellige klokken 6:30 og klokken 8. Jeg ved ikke hvor mange gange cyklister har sagt at jeg har lys på når jeg cykler i centrum. Ja. Det er lyst omkring klokken 8, men klokken 6:30 hvor jeg startede fra mit hjem, var det mørkt. Det er ofte meget koldere først på morgenen.

Nu er det så til den enkelte betjent at vurdere om jeg har for meget tøj på, således at jeg er ude i et lovbrud istedet for at beskytte mig imod kulden. Jeg har prøvet at slå op hvad kuldeindexet er når jeg kører 30 km/t hvilket ofte er tilfældet udenfor byen. Taler vi om vindstille vejr med en temperatur på 0 grader, så bliver det tilsvarende minus 14 grader. Er der modvind kommer vi let op i nærheden af minus 20 hvor vi taler om kuldeskader, hvis jeg ikke beskytter mig selv.

Hvad gør jeg så? Skal jeg for altid afskrive at cykle mellem september og Marts?

Læs mere om lovforslaget her: Forbud mod burkaer skal også gælde kunstigt skæg, masker og huer (Danmarks Radio)

0

Tilbageblik på 2017

På en måde var 2017 det år hvor jeg blev 51 år gammel. På en anden måde var 2017 år 1 efter trafikuheldet som på mange måder har begrænset og beriget mit liv. Begrænset rent fysisk, men også beriget fordi jeg nu bruger mere tid på at se bagud i tiden på de ting, jeg har opnået og som jeg kan være stolt af. Mine børn er godt på vej og selvom de vokser op i et andet årtusinde, hvor de erfaringer vi havde fra de 5 mørke år (under Anker Jørgensen) og de glade 80’ere, som lukkede ned med kartoffelkuren, ikke rigtig tæller. Vi lever i en tid hvor en hel branche mere eller mindre kan forsvinde på ganske få år og hvor vi nogle gange er bedre orienteret om det der sker på den anden side af kloden end hvad der sker et par gader væk. Mine børn ser dog ud til at kunne begå sig i deres samtid og det er jeg stolt af.

Vi havde som familie gode stunder i 2017. Jeg var ude og løbe med begge børnene. Det eneste triste er at den grå farve de kastede over os til Color-run ikke kunne vaskes ud af håret. Det var dog et godt bytte for gode dage hvor jeg sammen med børnene havde gode dage. Zombie-løbet blev en våd omgang hvor vandet på stierne til tider gik over løbeskoene, men vi kom igennem. Her i december valgte jeg at teste min fysiske formåen og det blev til 125 kilometers løbetræning. Afhængig af hvor presset min søns eksamenstid bliver 2018 måske det år, hvor vi kan løbe 5 kilometer på 25 minutter. Jeg vil mene at det er muligt omkring August, hvis jeg kan holde mig skadesfri og min søn får tiden på trods af udfordringerne i skolen. På trods af vejret så nåede jeg sammen med min kone at nyde vores overdækkede terrasse hele sommeren. De få solnedgange i godt selskab og med kaffe og te på bordet, er næsten ubetalelige.

2018 ser ud til at blive det første år siden 2012 hvor jeg kan få lov til at satse karrieremæssigt uden at skulle betale mere eller mindre alt hvad jeg kan få ekstra ud af min indsats til den lokale kommune. 1/7 – 2018 er jeg fri til at tage chancer i livet. Fri til at prøve at få bare nogle af de 168.000 kroner som jeg har tabt siden 2012 tilbage, som jeg har betalt over årene. Det bliver en stor byrde at få fjernet. Ikke en uge er gået i de mange år uden at dette emne har været op og vende til stor sorg og tristhed i vores hjem. Ankesagen er ikke engang slut endnu. Den ligger hos kommunen for 7’ende gang efter at de har fået at vide, at den bare ikke har været velbegrundet. Efter den 1/7 skal jeg ikke længere betale, men det betyder ikke at sagen er slut. Jeg vil prøve at finde tiden til at holde sagen i kog og beskæftige nogle embedsfolk.

Min anden fritidsfornøjelse – driften af en wiki database, som registrerer hændelser i over 30 lande medførte i 2017 at nogle kom i fængsel i omend meget lang tid. Det er naturligvis ikke min fortjeneste alene. Min opgave er bare at konstatere når der er system i forskellige hændelser, så andre kan bruge disse informationer i samarbejde med lokale myndigheder. Der falder dom i endnu en sag tidligt i 2018 og resultatet afventes med spænding af mange. Vi lever i et smørhul i Danmark og jeg ønsker med driften af databasen at andre får lov til at leve som jeg har levet, da jeg var ung. Det ser ud til at gå i den rigtige retning.

2018 er således mulighedernes år – især professionelt, men også privat. Jeg ser især frem til at vi kan nyde en weekend på et hotel, som min kone har gavekort til.

Jeg vil slutte af med at takke dem som har delt 2017 med mig og ønske at I også får et spændende år.

0