Kategoriarkiv: Tanker

Et år efter cykeluheldet

Der er nu gået lidt over et år siden cykeluheldet.

Faktum er at jeg efter flere besøg hos lægen må erkende at mit liv aldrig bliver som før det famøse cykeluheld d. 6. april 2016, hvor en varevogn overså et “Indkørsel forbudt” skilt, så jeg ramte varevognen og blev kastet af cyklen.

Min arbejdsplads – Talentsoft – har heldigvis valgt at holde fast på mig og jeg supporterer nu PXS produktlinjen – den tidligere PeopleXS produktlinje og har overladt de nye Talentsoft produkter til mine kollegaer.

Selvom det er svært at følge med når man får periodiske hovedpineanfald, lider af periodiske ryg og nakkesmerter og har et venstre håndled som bare ikke er som før uheldet, så er det lykkedes indtil nu og hver dag tæller trods alt i forhold til at nærme sig pensionen, selvom der er lang vej endnu.

Men det er hvad jeg må sigte imod. For jeg er ikke blevet så meget bedre at jeg kan tage andre opgaver for Talentsoft som at være konsulent eller deltage i salget selvom jeg med mine over 30 år i branchen er kvalificeret til det.

Der er selvfølgelig perioder, hvor jeg bliver lidt bitter over alt det, jeg kunne have arbejdet hen imod, men på den anden side, så nytter det ikke at sætte sig over i hjørnet og lade livet passere uden at få andet ud af det end at være sur.

For der er lyse øjeblikke. Sidste år fik vi efter mange års tilløb og opsparing endelig vores terrasse. Jeg kan klare små løbeture med mine børn. Jeg kan klare at cykle på arbejde et par gange om ugen. Ja, der er periodisk smerter og ømhed forbundet de to sidste ting og det går langt fra så hurtigt som før, men jeg er i stand til at gøre det.

At vi så må opgive ferier til udlandet og jeg har måttet skære ned på rejseaktiviteter i firma-regi, er en lille pris at betale.

Jeg har tit tænkt om uheldet kunne have været undgået, men jeg tænkte simpelthen ikke på at et tydelig placeret rødt skilt med en hvid streg kunne blive overset, så da varevognen begyndte at dreje var jeg fuldstændig uforberedt. Det skete og mit sikkerhedsudstyr (hjelm, handsker og støvler) gjorde at jeg trods alt kom derfra i live. Man kan ende med at blive skør af at tænke på den måde, så hver gang jeg griber mig i at tænke sådan, så prøver jeg straks at tænke på noget andet.

Nu skriver vi 2017. Begge børn er konfirmeret. Begge børn står nu på en skillevej, som vil få betydning for deres fremtid. Jeg vil trække en streg i sandet i forhold til mig selv og erkende at hvor jeg er nu, er jeg kommet til det sted i livet, som jeg har kunnet arbejde mig til. Min tid har været der og på grund af uheldet er der ikke flere kræfter tilbage til forsøge at gøre det bedre for mig selv.

Derfor vil jeg nu bruge tiden til at gøre det bedre for mine børn. Det er deres tid nu og jeg vil bruge resten af livet til at hjælpe dem det sidste stykke på vej, så de kan få en ordentlig fremtid. Måske bliver 2017 det år hvor der endelig sker noget afgørende positivt ovenpå et 2016, som var præget af uheld, smerter og forsøg på genoptræning.

0

Året der gik – 2016

Et år mere er gået. 2016 vil jeg huske for 5 ting:

  • Min søn blev konfirmeret.
  • Jeg fyldte 50.
  • Min datter fyldte 18.
  • Jeg fik bygget den træ-terrasse som gav vores udendørs liv en hel ny dimension.
  • Jeg overlevede et trafikuheld som for altid har ændret mit liv.

Uheldet skete 6. april. Jeg har arbejdet for at genopbygge min fysik lige siden. Jeg har måske opnået at kunne yde 70 procent af hvad jeg kunne før. Jeg måtte erkende at skulle vores kunder holdes skadesløse så måtte andre tager sig at de nye moduler. Jeg har det fint med den beslutning og er glad for at Talentsoft stadig valgte at holde fast i mig, selvom jeg så ikke er en del af teamet omkring de produktgrupper som vokser hurtigst. Jeg er meget taknemligt for at få lov til at tjene hos dem.

Der går ikke en dag hvor jeg ikke mærker smerterne i nakke, lænd suppleret med periodisk hovedpine. En tand gik i stykker i overmunden i den side hvor jeg blev ramt hårdest nogle måneder efter. Måske kan Tandlægehøjskolen redde tanden, måske ikke. Fremtiden vil vise det.

Aldrig har jeg følt så lang en vej til pensionen som dette år. Det virker uoverskuelig at arbejde 15-17 år mere, når kroppen ganske enkelt ikke er med mere som man gerne ville. December er den første måned hvor jeg kan se at jeg er tilbage på normal træningsmængde om end alle tider er 10-15 procent langsommere.

Men som sagt kunne vi indvie vores nye terrasse. Jeg håber at 2017 vil give os mulighed for at nyde at kunne slappe af i havesofaen.

Min datter startede på Handelsskolen og scorer topkarakter. Hun er blevet optaget på Akademiet for Talentfulde unge som supplement til sin uddannelse. Det er sket med hårdt arbejde. Ikke en eneste fridag har kun tilladt sig. Søndag morgen sidder hun også med sine lektier. Når man tænker på at hendes egentlige mål i livet er at lave kunst hun ville kunne leve af, er det bemærkelsesværdigt at hun viser at hun kan blande sig i toppen i både sproglige og matematiske fag.

Min søn er på sin 13’ende matematik lærer og han er kun nået til 8’ende klasse. Alligevel ligger han nu i midten, når vi taler om karakterne. Det er svært at åbne champagnepropperne når han scorer 10 eller 12 i engelsk for han gør det hele tiden. Kun tysk bekymrer os. Han er nød til at bestå faget for at komme ind på den videregående uddannelse han vil ind på. På grund af skolens afsidesliggende beliggenhed og problemer med at skaffe lærere, blev hans introforløb til dette fag noget alternativt. Samtidig tynges han af lektiemængden, hvilket er lidt af et paradoks idet den nye skolereform skulle sikre færre lektier. Faktum er at det modsatte er sket. Der er flere lektier!

Det lyder som om at børnene er godt på vej og rent fagligt er det også rigtig. Desværre har de rådgivere omkring sig der er godt på vej til at sende dem direkte i ”Luksusfælden”. I min optik og den måde som jeg har levet mit liv på, låner man ikke til sin uddannelse. Man arbejder med det man har og så definerer ens sociale baggrund samt økonomien ens muligheder her i livet. Da jeg ikke er 100 procent etnisk dansker har vi som familie siden januar 2012 levet under et forfærdeligt økonomisk pres, hvilket nu truer børnenes fremtid. 2017 kan betyde knald eller fald. Skal min søn bruge et år ekstra på et 10. klasses center fordi nogle mener at han skal have 2-3 timers transport til Folkeskolen hver dag? Skal min datter stoppe på trods af de gode resultater og arbejde 2-3 år i supermarkeder inden hun gør et nyt forsøg på at tage en uddannelse?

Vi håber så meget, men fakta og virkelighed trænger sig på.

Vi lever stadig og får mad på bordet hver dag. Det er mere end mange andre her i Danmark får. Så måske skulle vi stadig være taknemlige selvom det værste scenarie omkring børnenes fremtid skulle blive opfyldt?

For ser vi ud over Danmark så lever vi i en hård tid. Naturen viser sin ubarmhjertighed når folks huse oversvømmes flere gange. Verdenshavene stiger, men at smide atombomber for at lede vandet ind i Sahara vil være for voldsomt. Et eller andet sted skal det dog hen. Vi kan bygge diger alt det vi har lyst til og jeg synes at vi skal komme i gang da politisk stabilitet syd for Middelhavet kan have lange udsigter og politisk stabilitet er en forudsætning for en ny indsø på størrelse med Europa i Sahara området.

Udover oversvømmelser og monsterregn, har vi hjemløse om aldrig før. En stadig større andel af landets befolkning er slet ikke med i kapløbet om at få arbejde. Det arbejde som findes, flyttes i stilhed til udlandet takket være den teknologi, som brugen af Internettet åbner. Et er når vi i Talentsoft laver software til et område som ingen har lavet før. Noget andet er når en ordrebehandling og bogføring pludselig laves i et andet land. Vi har en tendens til at fokusere på når store manuelle arbejdspladser flyttes – måske fordi den type arbejdspladser ikke genetableres og de folk som har arbejde der kun vanskelig kan finde tilsvarende arbejde, men langt flere administrative arbejdspladser flyttes ud af landet. Selv højt specialiseret arbejde flyttes ud.

Man kan ikke straffe folk i arbejde, hvilket den nuværende regering synes at mene. Jeg cykler ofte 36-37 km til arbejde – hver vej. Uanset om kontanthjælpen skæres ned til en krone om måneden, så kan langt størstedelen af de arbejdsløse slet ikke udføre mit arbejde med mine præmisser. Min arbejdsplads ligger i centrum af København. Jeg har ikke råd til at bo derinde. Udgifterne til offentlig transport kombineret med et stadig faldende transportfradrag vil æde udbyttet af arbejdet op. Bilkørsel til firmaet vil medføre at man skal have sovepose med for ofte er trafikken så tæt at man lige så godt kan sove i bilen fremfor at køre hjem, for slet ikke at tale om hvor meget benzin der skal til. Alternativet er cyklen. Jeg siger ikke at det er sjovt i vinterkulde. 2 timer hver vej kan det godt tage. Jeg nyder godt af at jeg gennem 20 år med motionscykling har en beholdning af tøj til stort set hvilket som helst vejrlig. Når vi kommer under minus 20 grader bliver det dog svært. Heldigvis har vi nydt godt af milde vintre.

Jeg frygter for det Danmark vi er ved at skabe. Fortidens erfaringer burde vise os at når landets elite lever et liv for langt fra de forhold almindelige danskere lever under, så skabes der grobund for bevægelser som kan underminere demokratiet. Mange har i 2016 betragtet Brexit og valget af Trump som en forfærdelig ting. Jeg siger. Tak fordi nogle oppe fra sender os en advarsel i forhold til hvor slemt det kan gå. Vi se på hvor slemt det gik i 30’erne da der sidst fandtes en stor andel af befolkningen som ikke nød godt af samfundets goder. Vi må sørge for at de mange som går ledig rundt får noget at lave. Som jeg ser det er den eneste løsning offentlig beskæftigelse og kræver det at vi frigør os fra EU, må det til. Alternativet er større splid i samfundet og måske til sidst væbnet konflikt.

Der er rigtig mange opgaver som kan og skal løses. Opret lavtlønnede stillinger som folk KAN søge og ikke SKAL søge. Vi kunne oprette et grænsekorps der som eneste opgave er at gå langs grænsen til Tyskland med mobiltelefon og kamera, så folk ikke kan smugles over uden at blive opdaget. Vi kan udvikle nye Standard-flex moduler til vores fregatter og permanent have et redningsskib / territorial forsvars skib i Middelhavet med en besætning af ældre tidligere arbejdsløse mennesker som vil gøre en forskel ved dels at redde dem som sejler rundt derude, men også efterforske dem som sætter denne menneske vandring i system.

2017 bliver som beskrevet ovenover vigtigt for både mit liv, men også for Danmark som nation. Jeg ved ikke om jeg i længden kan blive ved med at byde Talentsoft at jeg ikke kan yde 100 procent som da jeg fik lov at tjene hos dem. Jeg vender tit dette med min samvittighed. På et eller andet tidspunkt kommer der en konklusion alt efter hvordan min helbredssituation udvikler sig.

Min børns fremtid er ude af mine hænder. Nogle har sat noget i værk som de bare må gøre færdig. Ellers er der kun tilbage at konkludere at de har ført mine børn ud i ulykke. Hvis det ulykkeligvis skulle ske, må jeg på igen, så vi kan fokusere på at redde stumperne og erkende at nogle år af deres liv har været spildt.

Måske bliver 2017 året hvor vi som samfund erkender at pisk ikke bidrager til noget godt og vi må opfinde nye opgaver, så bander – radikaliserede grupper – populistiske personligheder – ikke trækker dem væk fra demokratiet og en almindelig fredelig dagligdag, som vi inderst inde alle ønsker os.

Jeg ved ikke hvilken retning tingene vil gå. Aldrig har det været mere deprimerende at tænke over fremtiden. 2016 har så sandelig været et vanskeligt år.

1+

About Brexit – open letter to Europe

”It is not a student assignment” was the message I got from the Dentist school in Copenhagen. With these words I lost yet another little bit of fate in the system.

For some years due to social circumstances, I have been patient at the Dentist school so new Dentist could train on my teeth. While it provides good learning experiences for the students, it was also the option for me as an ordinary Dane to get my teeth fixed. In Denmark, the burden of being a member of the European Union has hit our country hard.

We Danes entered what we believed was a free market for trade. Not a political union. It is like entering a furniture store in order to buy table and a couple of chairs and not before long the employees of the furniture store are repainting your entire house in colours they like replacing kitchen, bed and even your clothes. When they replace your wife and your toothbrush, you stop and start to think twice about your previous choices.

Besides being poor ruined by a combination of mixed ethnic origins and contagious illness in our family, I also am an information technology specialist who have travelled around Europe the last couple of years. I continue to be amazed by the differences in our culture. I meet fantastic hard working employees in every country I come in. However, I also meet people who work on the terms which exist in their culture. Then the questions arrive:

  • Should we stop being Danes, French, English, and Dutch transitioning to be Europeans?

  • Should people in France work until they are 68 or 70 as we are going to do in Denmark before we can retire?

  • Should people in the Netherland stop having fixed contracts and enter the Danish system where people who have been working for decades in the same firm can be fired without benefits within hours?

No, I do not think so. I respect the cultures in other countries. I travel around Europe as part of my job. I do not need a Union to do that. I do not mind showing my passport. I believe that every citizen in Europe should be proud of their own country, the achievements they earned over generations. I believe that if people in France would like to have a lunch break for 1.5 hours instead of 30 minutes as we have in Denmark, they should have that. If their working hours are longer than we have in Denmark, they should be allowed that. If there retirement age are lower than we have in Denmark, they should be allowed that. Sadly, it is not the fact. The pressure of pushing us away from our nationality forward the common European identity has already resulted in reforms of both our labour market systems, our retirement systems and our social benefit systems.

The European Union is not for us small people. The European Union is not for us who used to have fate in the system. If the European Union should have been a success, the very first issue they should have addressed was that every firm in Europe should pay the same percentage in taxes and no country should be able to provide tax-reduction or tax-discount if they move from one European country to another. Right now, the European Union is not about improving the conditions for all citizens inside the union. It is about resetting systems in every country to the lowest common denominator.

Due to this policy, ordinary Danes like me are hurt. A huge American company moved the invoicing of their Enterprise Resource Planning systems from Denmark to Ireland within Danes saving their firm millions but robbing Denmark of taxes for the same amount. Early retirement was cancelled. Danes used to be able to retire early if hard working conditions had worn them down. They used to be able to stop at age 60. It is no longer a possibility. Because they know that many people suffer from various illnesses they made the offer that they should be guaranteed a job in the public sector when they reached a certain age where the private sector no longer needs them. When the number of people in that situation exceeded what they expected they invented a new term so people could be paid less if they were unemployed. For my part, I do not expect to reach the retirement age. My father died aged 62 and I had two uncles who died aged 59 and age 60.

I have to ask my fellow citizens in other European countries. What are your expectations regarding retirement age? Do you think that your local government will look after you or will they lose focus trying to make a career inside the huge bureaucracy the European Union consist off? I doubt it so much that the next vote I give at an election properly would go to a critical opponent of the European Union. I will not cast my vote on a politician who will give away his own tasks to others. It is like telling me as a voter that I should vote for a person with a dislike for own personal responsibilities.

I am tired at people trying to present themselves as pro-Europe only to discover that they then introduce laws working against the ideas of Europe. Resent laws introduced in Denmark seem to address the so-called free movement of labour inside the Union. If I as a Dane move to Sweden and live there for a year, I have to settle for immigration benefits despite having been a full paying taxpayer for my entire life. The same result I suffer if I accept an offer to work for 12 months abroad for my firm – even if these countries are inside the European Union. It was rules, which was necessary to introduce because it became too expensive to be part of an integrated European labour market.

Again we ordinary citizens see that the non-elected elite at the top of the European Union has put the thumbscrews on our local systems forcing Denmark to make things worse for the ordinary citizens. The worst part is that the laws were put in action by a Danish government who claims to be in favour of free European market.

It is the same in other European countries. Laws makes it worse for ordinary people. Laws prevents mobility. What is then the point of the European Union?

I for my part has lost faith in the European Union. I as a Dane would like to be asked the same question you voters in England are allowed to answer. I envy you. I am very sure that the people in the streets of France would like the same or that matter in any other country.

My only fear is that I at some point lose faith in our Danish system. Already now, my local village is no longer democratically controlled locally. It has become a merger between four villages. They have built a large estate so they could centralize the costly administration costing us taxpayers a lot of money. The money came from reducing the costs of schooling, which made 70 percent of the teachers leaving their jobs. It made city administration second-guess diagnoses ignoring reports from hospitals leaving people like me ruined because we had to contribute for the treatment of our children after having paid more than 50 percent in taxes our entire life.

I am close to lose fate in the Danish system also. I guess what Brexit is really about is whether the voters believe what the local political elite state. Everyone in Europe lack faith in the European project. No doubt about that. However, if we suddenly lack faith in both our local political community and the national parliament also, what would then happen?

0