Tag-arkiv: tilbageblik

Tilbageblik på 2023

2023 har været et anderledes år for mig på det personlige plan. Vi kom ud af pandemien, men personligt kom jeg ud af det med 20 kilo ekstra på sidebenet. En blodprøve fra 2019 viste nogle virkelige dårlige tal på en række områder. Pandemien gjorde, at der ikke blev fulgt op på det. Langsomt blev min garderobe ganske lille, så det meste af tøjet ikke passede til mig mere.

Så i oktober 2022 besluttede jeg mig for at ændre det. Jeg satte fart på mine besøg i fitnesscenteret og brugte meget tid på, hvordan min strategi skulle være. Min søn sendte mig links til den nyeste offentliggjorte forskning fra SDU, hvor han studerer. Resultatet var, at den første tid skulle bruges på kostomlægning og styrketræning.

Så frem til marts 2023 handlede det om at omlægge kost og finde et træningsprogram som jeg kunne følge indtil min krop var klar til cardio-træning.

Trafikuheldet i 2016 betød at cykling ikke længere var den metode, jeg kunne gøre anvendelse af. Rent psykologisk tænker jeg for meget for om bilisterne vil overholde ensretningen hvor den findes. Det var en ulovlig højresving, som gjorde mig 11 procent invalid. 

Valget faldt på løb, men for at undgå at min rygsøjle hvor jeg har Scheuermanns ryg skulle stoppe mig var der muskelgrupper som skulle styrkes. Min fysioterapeut gav mig et træningsprogram, men nogle af øvelserne var meget teknisk svære, så sammen med min søn har jeg fundet øvelser med lavere krav til teknik, som kunne udføres i stedet. Min krop som 57-årig er lige så fleksibel som støbejern. Det er en begrænsning, som jeg vælger at leve med og tage hensyn til under min træning. 

Da jeg var i stand til at løfte større vægte, blev det klart at det brud på håndleddet (avulsionsfraktur), som jeg fik ved trafikuheldet i 2016, ikke var vokset optimalt sammen. Problemet blev dog afhjulpet ved at jeg købte nogle håndledsstøtter (wrist wraps) hos Harald-Nyborg og nu træner jeg med højere vægt uden gener.

Min løbetræning startede i marts. En anden skavank jeg lider af, er Haglunds hæl. Tape og indlæg er et must, men der var ingen vej udenom. Beskeden 2 kilometer blev det til i starten, men det var en start. Forskellige tests i løbet af foråret fortalte mig at min maksimale distance ville være omkring 14 kilometer og der var andre udfordringer. Jeg har mistet mit løbetempo fra tidligere. Min kilometertid var omkring 8-9 minutter og hvor skulle jeg finde tiden til det? Jeg fandt dog en rutine, så jeg fik det ind i den daglige planlægning.

I juli 2023 havde jeg tabt 6 kilo. Jeg syntes at jeg sad lidt fast. Jeg regnede på det og fandt at jeg kunne løbe maksimalt 45 minutter om morgenen og hvis familien fandt sig i at spise en halv time senere, kunne jeg lave cirka en times forskellig styrke træning om aftenen. Pludselig gik det stærkt. I august havde jeg tabt 9 kilo, i oktober 16 kilo. Efter uge 42 var det blevet for mørkt til at jeg sikkert kunne løbe om morgenen. Nu brugte jeg min styrke fra løbeturene til nogle 60 minutters ture på cross-traineren eller motionscyklerne i fitnesscenteret. På den måde kunne jeg nå 18 kilos vægttab i november. Planen var nu at vægttabet skulle ske langsommere og fokus skulle være på at styrke muskelgrupper i den nederste del af ryggen, så jeg kunne gennemføre løbe sessioner af længere varighed, da det ville blive svært at smide de sidste kilo.  

Så blev jeg ramt af mycoplasma lungebetændelse. Hele hjemmet måtte pludselig forholde sig til denne sygdom. Både min kone og datter måtte kæmpe deres kamp for at overkomme lungebetændelsen, og vi mærker den dag i dag stadig til eftervirkningerne.

Jeg tabte 5 kilo mere over tre uger. Jeg er nu færdig med medicineringen. Sygdommen har kostet. Jeg er igang igen med styrketræning og lidt cardio træning på crosstrainer maskinerne, men niveauet er langt fra det niveau, jeg havde før sygdommen. Realistisk set skal vi ind i Januar før jeg er på mit gamle niveau.  Idag vejer jeg cirka 24 kilo mindre end da jeg startede. Det var ikke planen, men sket er sket, så jeg vil prøve at få det bedste ud af det.

I offentligheden går debatten meget på hvor dyrt det er at folk taber sig ved hjælp af medicin. Kunne de ikke gøre som mig?

Her må jeg sige at jeg er utrolig privilegeret. For det første har min familie støttet op om kostændringen, uanset at den måske ikke er så sund som den lød. Jeg røg i veganer-fælden og må nu spise B12 vitaminer. For lidt kød eller protein, så fanger bordet. Men min familie har støttet mig trods disse fejltrin. 

Sekundært har min arbejdsplads Cegid Talentsoft givet mig muligheden for at arbejde hjemmefra. Op til 10-12 timer om ugen har jeg i perioder måttet plukke ud af min kalender. Det er tid til cirka 45 minutters løb om morgen, aftentræning på op til 60-90 minutter alt efter om jeg både styrketræner og laver cardio-træning. Det ville ikke kunne lade sig gøre, hvis jeg skulle bruge 45 minutter på transport hver vej til og fra kontoret. Så jeg har mange privilegier i forhold til de fleste mennesker. Det er jeg klar over og meget taknemlig over. Det betyder at jeg har fuld forståelse for at ikke alle kan vælge min vej til vægttab.

Hvad byder 2024 på? Planen er at de sidste 5 kilo ryger, når der ikke længere er glat på stierne, og det er lyst nok klokken 6:30 til at jeg kan løbe. Jeg opererer med flere succeskriterier. Der er et BMI mål, et fedtprocent mål, et ratio mål (forhold mellem talje- og hoftemål), et isoleret mål for taljen samt normalt blodtryk.

Disse mål skulle gerne nås omkring maj 2024, hvorefter jeg har en aftale med lægen om at vi ses forhåbentlig en sidste gang i mange år for en bredspektret blodprøve og afsluttende samtale.

Håbet og motivationen er der. 2024 kan blive et godt år, når vi isoleret ser på forventningerne til vægttab. Jeg er allerede begyndt at lufte det retro-tøj fra 1980-2009, som jeg nu kan passe igen, idet jeg har nået en alder hvor garderoben ikke skal skiftes mere. Det er hip at tænke bæredygtigt, når det gælder ens garderobe. For en gangs skyld følger jeg tidsånden på et område.

Nu er julen overstået. Desværre bød juleaften også på et ophold på hospitalet da min søn skulle gennemgå en akut operation, men han er nu udskrevet og vi ser fremad igen. Forhåbentlig har vi brugt vores kvote i forhold til sygdom denne vinter. 

På mange måder bliver 2024 ikke et nemt år. 

Det er det første år, hvor vi kommer til at mangle en helligdag. De senere år har jeg haft et stadig større behov for hvile, så tabet af en helligdag er et afsavn. 

Maj 2024 bliver den første måned, hvor den produktlinje, som jeg har haft flest sager fra, ikke eksisterer mere, så jeg har travlt med kurser og efteruddannelse, så jeg kan tage sager fra andre produktlinjer. 

Min datter starter job i januar inden for en ny branche. 

Så udfordringer er der nok af. 2023 er stort set slut. Om jeg vil være i stand til at skrive noget om et år, vil fremtiden vise.

Tilbageblik på 2017

På en måde var 2017 det år hvor jeg blev 51 år gammel. På en anden måde var 2017 år 1 efter trafikuheldet som på mange måder har begrænset og beriget mit liv. Begrænset rent fysisk, men også beriget fordi jeg nu bruger mere tid på at se bagud i tiden på de ting, jeg har opnået og som jeg kan være stolt af. Mine børn er godt på vej og selvom de vokser op i et andet årtusinde, hvor de erfaringer vi havde fra de 5 mørke år (under Anker Jørgensen) og de glade 80’ere, som lukkede ned med kartoffelkuren, ikke rigtig tæller. Vi lever i en tid hvor en hel branche mere eller mindre kan forsvinde på ganske få år og hvor vi nogle gange er bedre orienteret om det der sker på den anden side af kloden end hvad der sker et par gader væk. Mine børn ser dog ud til at kunne begå sig i deres samtid og det er jeg stolt af.

Vi havde som familie gode stunder i 2017. Jeg var ude og løbe med begge børnene. Det eneste triste er at den grå farve de kastede over os til Color-run ikke kunne vaskes ud af håret. Det var dog et godt bytte for gode dage hvor jeg sammen med børnene havde gode dage. Zombie-løbet blev en våd omgang hvor vandet på stierne til tider gik over løbeskoene, men vi kom igennem. Her i december valgte jeg at teste min fysiske formåen og det blev til 125 kilometers løbetræning. Afhængig af hvor presset min søns eksamenstid bliver 2018 måske det år, hvor vi kan løbe 5 kilometer på 25 minutter. Jeg vil mene at det er muligt omkring August, hvis jeg kan holde mig skadesfri og min søn får tiden på trods af udfordringerne i skolen. På trods af vejret så nåede jeg sammen med min kone at nyde vores overdækkede terrasse hele sommeren. De få solnedgange i godt selskab og med kaffe og te på bordet, er næsten ubetalelige.

2018 ser ud til at blive det første år siden 2012 hvor jeg kan få lov til at satse karrieremæssigt uden at skulle betale mere eller mindre alt hvad jeg kan få ekstra ud af min indsats til den lokale kommune. 1/7 – 2018 er jeg fri til at tage chancer i livet. Fri til at prøve at få bare nogle af de 168.000 kroner som jeg har tabt siden 2012 tilbage, som jeg har betalt over årene. Det bliver en stor byrde at få fjernet. Ikke en uge er gået i de mange år uden at dette emne har været op og vende til stor sorg og tristhed i vores hjem. Ankesagen er ikke engang slut endnu. Den ligger hos kommunen for 7’ende gang efter at de har fået at vide, at den bare ikke har været velbegrundet. Efter den 1/7 skal jeg ikke længere betale, men det betyder ikke at sagen er slut. Jeg vil prøve at finde tiden til at holde sagen i kog og beskæftige nogle embedsfolk.

Min anden fritidsfornøjelse – driften af en wiki database, som registrerer hændelser i over 30 lande medførte i 2017 at nogle kom i fængsel i omend meget lang tid. Det er naturligvis ikke min fortjeneste alene. Min opgave er bare at konstatere når der er system i forskellige hændelser, så andre kan bruge disse informationer i samarbejde med lokale myndigheder. Der falder dom i endnu en sag tidligt i 2018 og resultatet afventes med spænding af mange. Vi lever i et smørhul i Danmark og jeg ønsker med driften af databasen at andre får lov til at leve som jeg har levet, da jeg var ung. Det ser ud til at gå i den rigtige retning.

2018 er således mulighedernes år – især professionelt, men også privat. Jeg ser især frem til at vi kan nyde en weekend på et hotel, som min kone har gavekort til.

Jeg vil slutte af med at takke dem som har delt 2017 med mig og ønske at I også får et spændende år.