Månedsarkiv: november 2014

Excel og SQL-forbindelser til NAV eller C5

Har man en C5 eller en NAV, der kører på en SQL database, så kan man fra en office-pakke lave et dataopslag direkte til et givent kartotek (table) inde NAV eller C5.

Jeg har lavet denne Youtube video, som viser hvordan man gør.

Man skal holde sig for øje at den slags forbindelser forårsager en afvikling af en Query ned i det kartotek man ønsker data fra. Spørger man således på lagerposteringer og er der mange af dem, så kommer opslaget til at trække alvorligt på SQL-databasen og indhentning af data vil tage lang tid.

Man skal også holde sig for øje at NAV og C5 har forskellig datastruktur inde i SQL. NAV laver en kopi af en table pr. regnskab. Dvs. “Item Ledger Entry” (lagerposteringer) er der 3 gange, hvis man har 3 regnskaber.

C5 derimod har et felt i alle kartoteker som hedder “Dataset”. Indholdet af dette felt er forkortelsen for regnskabet. Standard-regnskabet hedder DAT. Demo-regnskabet DMO. Hvis man har købt koder kan der være mange forkortelser. Derfor skal man filtrere på “DataSet”, hvis man arbejder med C5 opslag i Excel.

0

SuperCalc

Skærmbilledet af Supercalc 4 – fra K Street Studio (Mike Meier)

Det første regneark jeg arbejdede med var Supercalc. Ganske som i Excel havde man forskellige kommandoer. Blot skulle man bruge “/” for at komme til dem.

Man var kommet til version 3, da jeg kom ind i branchen, men det var SuperCalc4 som jeg solgte flest af.

Supercalc blev i Danmark ofte solgt i kombination med DSI-system. På den måde havde man en komplet kontorpakke, hvis vi ser bort fra at Emails kun var forbeholdt interne kommunikationssystemer. Man kunne sende mails over BBS’erne fra midt i 90’erne, men eksterne e-mails og Internet er kommet til at høre sammen.

Jeg fortsatte med at bruge Supercalc indtil jeg startede hos Formula i 1997. Fra da af blev det Excel jeg brugte fremover. Idag bruger jeg dog lige så meget det regneark som ligger på Google drev.

Reference:
Supercalc (Wikipedia)

0

Floppy disks

Jeg husker at jeg hos Georg Christensen Boghandel på Axeltorv i Næstved så den første diskettestation til en hjemmecomputer. Min bror havde som sagt en Texas TI99-4/A

Udvidelsesenhed til TI99-4/A – fra Wikipedia

.

Det var en 5 1/4″ med hele impornerede 80 Kb kapacitet. Vi købte dog aldrig denne enhed. Istedet var den min Amstrad CPC-464, som jeg købte den første diskettestation til. Her blev det noget specielle 3″ format anvendt. Det var kun Amstrad som brugte denne størrelse diskette.

5 1/4″ blev meget anvendt i PC-verdenen. Først med 320Kb kapacitet. 360Kb blev dog standarden i versionerne efter 1.x. Nogle år senere kunne man få HD-disketter med 1,2Mb kapacitet.

3 1/2 kom også til både Amiga og PC. Det var den sidste størrelse diskette som blev solgt i almindelig salg. Man startede med 720Kb disketter, senere kom 1,44Mb til og jeg har også læst om nogle med 2,88Mb kapacitet.

Idag anvender vi USB-nøgler. Disketter var noget man brugte til backup’s og til flytning af data før Internettet lavede om på det hele. Man skulle dog passe på. Jeg husker en næsten grædede frisør der år efter år havde taget backup på de samme disketter. Da disse backup-disketter endelig skulle bruges var de så slidte at de ikke længere kunne læses og systemet havde ikke advaret brugeren.

Jeg finder stadig disketter rundt omkring, når jeg rydder op, men det er gået med dem ligesom det er gået med CD’erne som er i produktets efterår når vi taler om livscyklus. Ting fylder mere. Nye medier skal til.

Reference:
Floppy disk (Wikipedia)

0