Tag-arkiv: nytårstale

2022 – et tilbageblik

2022 var et turbulent år for os. Den yngste flyttede hjemmefra for at studere på Universitetet i Odense. Først nu forstår jeg hvor stor en barriere at Storebæltsbroen kan være. Det var et logistisk mareridt at få hans ting derover, men det lykkedes.

Så er det også svært at holde kontakten og at besøge ham at vi alle har en travl dagligdag. Det har også bragt tanker frem om hvor vores fremtid er. Jeg er en tilflytter i Ølstykke, som så mange der kommer udefra. Der er ikke lokale jobs for unge over 18. De er dyre for de virksomheder som ligger her, hvilket primært er butikker. Der var ingen jobs at få. Det kan godt være at alle skriger på arbejdskraft, men den yngste søgte mange stillinger både indenbys og udenbys. Der blev aldrig gevinst. Så flytningen blev finansieret af lån i hans børneopsparing, som han får udbetalt næste år. Det betød omvendt et ordentlig likviditetstræk for os, som kombineret med de generelle høje priser medførte en svær tid.

Vi lærte for alvor hvad Ølstykke er for en størrelse. På trods af at jeg har været både næstformand og formand i grundejerforeningen er det aldrig lykkedes at skabe et netværk i byen. 25 procent udskiftning i grundejerforeningen bare dette år har heller ikke hjulpet på det. Ølstykke har en udpendlingsgrad på over 85. Det betyder at alle lever deres liv andre steder end Ølstykke. Men vi ligger som vi har redt. Vi finder et andet sted at blive ældre. Ventelisterne til boliger her i byen er på plus 20 år og da jeg ikke 100 procent kan regne med at være i live om 20 år, så skal teltpælene flyttes til et andet sted hvor vi kan gå rundt og være os selv.

Nu hvor senior-pensionen er væk og Arne-pensionen kun er den bedste ordning fordi man afskaffer de andre, så er tanken om at kunne nyde den tredje alder også væk. Lige nu bor vi her. Vi har brugt de penge på huset, som kommer til at blive brugt mens vi er her. Nyt tag giver os 20 år mere, halvtaget over terrassen er nu tæt og vi har købt mange ekstra tæpper til vinteren, da huset er opført i 1968 hvor isolering osv. ikke var højt på prioriteringslisten. Flere lån i huset er heller ikke en option nu hvor renterne er så høje, men vi klarer os.

Året bød på en ferie til Bornholm. Det var første gang at jeg besøgte øen bortset fra besøg i forbindelse med arbejde. Dejlig ø. Nu er den væk fra min bucket list. Jeg vil aldrig glemme den gode mad og en natur som er ganske speciel, men jeg kommer aldrig tilbage. Ikke fordi jeg var utilfreds med noget, men ganske simpelt fordi min tid med rejser er slut.

Jeg har lovet en rejse mere til min kone. Hvornår den kan finde sted, er uvis da verdenen ser ud til at gå fra slem til værre. Resten af mine år forventer jeg at tilbringe på min grund, hvor den så end måtte ligge. Det kan være at mit arbejde sender mig på udlandsbesøg, men jeg vil nok ikke lave flere private udlandsbesøg. Den slags hørte i min optik tiden til før pandemien.

Verdenen og klimaet vil blive et bedre sted, hvis vi alle fokuserede på at holde ferie, der hvor vi bor. Vi skal passe på os selv. Det er der brug for. Vi er åbenbart blevet så fattige at der nu skal skæres i vores helligdage. Det er en helt utænkelig tanke for de fleste. Vi skal åbenbart frygte en russisk invasion fra de få styrker de har tilbage efter deres invasion af Ukraine og selv om de først skal passere en række andre stater som i endnu højere grad ville kunne give dem bank end Ukraine har været i stand til. Eller er det kun et påskud? Jeg tror det.

Men Danmark har også kastet mulighederne væk.

Vi kunne have udviklet genbrugelige mundbind. De nuværende fjerner jeg konstant fra min hæk også nu hvor at pandemien er slut. Sundhedssektoren blev testet og den blev overbelastet. Alligevel er der ingen som tænker langsigtet og går efter alle de patienter som dukker på fordi vi lever som vi gør.

Vi almindelige borgere har ryggen mod muren, når det drejer sig om at få mad på bordet. Det ville være så indlysende at udvælge alle de grønne fødevarer og så sætte momsen ned på dem, sætte sig i kontakt med fødevare bloggere og andre opskrift sider for at bede dem om at opfinde opskrifter med de nedsatte fødevarer kendetegnet ved et fælles tag. Det ville afhjælpe sundhedsvæsenet over tid og hjælpe med at finansiere omstillingen i landbruget så de ville producere varer som ville være efterspørgsel på i stedet for at tvinge dem til en omstilling til varer som de ikke ved om der vil blive efterspørgsel på. Det vil være en kæmpe hjælp til almindelige danskere som må stille sig i køen for at få mad. Dertil er vi ikke kommet til endnu, men vi mærker krisen.

Differentieret moms og forebyggende arbejde i forhold til livsstilssygdomme det er selvfølgelig ikke så sjovt som at bygge nye sygehuse og få sit navn på strukturændringer. Statsministeren nævner ikke almindelige danskeres lidelser i sin nytårstale, så vi betyder intet hos eliten.

I forhold til sikkerheden så kunne man have udfordret universiteter og virksomheder med opgaven om at udvikle en overvågningsdrone der kunne overflyve Danmark 24 timer i døgnet. USA har Global Hawk. Danmark kunne med udgangspunkt i flyet Solar Impulse have bedt alle om at gå sammen om at lave en drone som kunne overflyve landet døgnet rundt og holde øje med vores infrastruktur som rummer mange rørledninger, der er sårbare i en tid hvor ukendte parter er parat til at optrappe konflikter. Det ville være et projekt som virkelig ville kunne skabe arbejdspladser for andre lande må have et lignende behov.

Vi fik også et valg. Det valg skabte en frygt hos mig. Ikke fordi at Folketinget blev sammensat som det blev, men fordi stadig flere vælger demokratiet fra og bliver hjemme. Det er ikke fordi der ikke er protester hele tiden, men protester gør det ikke alene. Og at protestere når valget er overstået, hvor hver og en kunne gøre sit til at Folketinget blev sammensat anderledes, er vejen til direkte kaos. Vi kan blot se på USA. Hvis alle havde rejst sig fra sofaen og havde stemt, havde der ikke været en præsident Trump.

Vi har efter nok så mange år hvor Folkeskolen blev smadret og nok aldrig kan genskabes til det niveau, som den havde før reformen, stadig 20 procent som ikke går igang med en ungdomsuddannelse, når de forlader Folkeskolen. 20 procent som måske søger det fællesskab, vi finder på vores arbejdsplads og for nogles vedkommende finder det i en bande struktur. Vi kunne gøre det bedre. Vi kunne oprette et ungdomsværn under hjemmeværnet, hvor de udover at lære at redde liv, kunne lave noget naturgenopretning f.eks. tage på fisketur og fange invasive arter med fiskestang. De kunne få noget SU mens de var i tjeneste. SU’en er den billigste overførselsindkomst vi har og den eneste som kan regnes for at være en investering i fremtiden. Så hvorfor spare på den? Vi har brug for hver eneste hånd som kommer ud fra universiteterne, så hvorfor skære på antallet af kandidater?

Der mangler selvfølgelig håndværkere, men tænk på det signal der konstant er sendt når der vælges udenlandske konsortier til lave de store projekter. Tænk på hvilket signal der sendes når Folketinget bøjer sig for EU og lukker for adgangen til RUT-registeret så ingen reelt ved hvem der arbejder i Danmark. Det er en ladeport til Danmark når det gælder løndumping. Vi skal have genskabt respekten for Dansk håndværk og vi skal beskytte dem der vælger disse hverv.

Den kamp er der bare ingen i Folketinget om vil tage. Mulighed efter mulighed går tabt. Over tiden har Danmark haft deres aktie i mange store opfindelser. På IT-området i mange af de programmeringssprog, som anvendes. I produkter som f.eks. Skype, som er vigtig for det moderne erhvervsliv. Er den tid slut, nu hvor Folketinget ser ud til at køre enekurs i hele verdenen ved at være det eneste land som vil have unge til at droppe ud af gymnasierne og vælge manuelle uddannelser. I USA tvinges unge gennem paramilitære bootcamps og overlevelsesture for at holde dem 3 år i High School. En del dør hvert år. Her i Danmark mener man ikke at gymnasierne bør have så mange elever, selvom virksomhederne mangler kandidater.

Jeg er meget bekymret for fremtiden og nogle gange tænker på jeg på hvordan det skal lykkedes for næste generation. Vi har haft vores tid med sygdom og ekstra udgifter til at genoprette følgerne af Folkeskolereformen. Løbet er kørt for min generation. Tilbage er der kun at arbejde sig til døde for den tredje alder ser ud til at være udenfor vores rækkevidde.

Tilbage er der kun at ønske godt nytår til alle. 2022 var et hårdt år. 2023 bliver ligeledes et hårdt år. Vi sidder lige nu i mørke og småfryser, men vi har her i huset formået at halvere strømforbruget i forhold til sidste år og om vi har sparet på opvarmningen ved vi snart når aflæsningen er gået igennem, så måske kan vi også spise os mætte i morgen, så et lille lys for enden af tunnelen er der.

Godt nytår.

Året der gik – 2016

Et år mere er gået. 2016 vil jeg huske for 5 ting:

  • Min søn blev konfirmeret.
  • Jeg fyldte 50.
  • Min datter fyldte 18.
  • Jeg fik bygget den træ-terrasse som gav vores udendørs liv en hel ny dimension.
  • Jeg overlevede et trafikuheld som for altid har ændret mit liv.

Uheldet skete 6. april. Jeg har arbejdet for at genopbygge min fysik lige siden. Jeg har måske opnået at kunne yde 70 procent af hvad jeg kunne før. Jeg måtte erkende at skulle vores kunder holdes skadesløse så måtte andre tager sig at de nye moduler. Jeg har det fint med den beslutning og er glad for at Talentsoft stadig valgte at holde fast i mig, selvom jeg så ikke er en del af teamet omkring de produktgrupper som vokser hurtigst. Jeg er meget taknemligt for at få lov til at tjene hos dem.

Der går ikke en dag hvor jeg ikke mærker smerterne i nakke, lænd suppleret med periodisk hovedpine. En tand gik i stykker i overmunden i den side hvor jeg blev ramt hårdest nogle måneder efter. Måske kan Tandlægehøjskolen redde tanden, måske ikke. Fremtiden vil vise det.

Aldrig har jeg følt så lang en vej til pensionen som dette år. Det virker uoverskuelig at arbejde 15-17 år mere, når kroppen ganske enkelt ikke er med mere som man gerne ville. December er den første måned hvor jeg kan se at jeg er tilbage på normal træningsmængde om end alle tider er 10-15 procent langsommere.

Men som sagt kunne vi indvie vores nye terrasse. Jeg håber at 2017 vil give os mulighed for at nyde at kunne slappe af i havesofaen.

Min datter startede på Handelsskolen og scorer topkarakter. Hun er blevet optaget på Akademiet for Talentfulde unge som supplement til sin uddannelse. Det er sket med hårdt arbejde. Ikke en eneste fridag har kun tilladt sig. Søndag morgen sidder hun også med sine lektier. Når man tænker på at hendes egentlige mål i livet er at lave kunst hun ville kunne leve af, er det bemærkelsesværdigt at hun viser at hun kan blande sig i toppen i både sproglige og matematiske fag.

Min søn er på sin 13’ende matematik lærer og han er kun nået til 8’ende klasse. Alligevel ligger han nu i midten, når vi taler om karakterne. Det er svært at åbne champagnepropperne når han scorer 10 eller 12 i engelsk for han gør det hele tiden. Kun tysk bekymrer os. Han er nød til at bestå faget for at komme ind på den videregående uddannelse han vil ind på. På grund af skolens afsidesliggende beliggenhed og problemer med at skaffe lærere, blev hans introforløb til dette fag noget alternativt. Samtidig tynges han af lektiemængden, hvilket er lidt af et paradoks idet den nye skolereform skulle sikre færre lektier. Faktum er at det modsatte er sket. Der er flere lektier!

Det lyder som om at børnene er godt på vej og rent fagligt er det også rigtig. Desværre har de rådgivere omkring sig der er godt på vej til at sende dem direkte i ”Luksusfælden”. I min optik og den måde som jeg har levet mit liv på, låner man ikke til sin uddannelse. Man arbejder med det man har og så definerer ens sociale baggrund samt økonomien ens muligheder her i livet. Da jeg ikke er 100 procent etnisk dansker har vi som familie siden januar 2012 levet under et forfærdeligt økonomisk pres, hvilket nu truer børnenes fremtid. 2017 kan betyde knald eller fald. Skal min søn bruge et år ekstra på et 10. klasses center fordi nogle mener at han skal have 2-3 timers transport til Folkeskolen hver dag? Skal min datter stoppe på trods af de gode resultater og arbejde 2-3 år i supermarkeder inden hun gør et nyt forsøg på at tage en uddannelse?

Vi håber så meget, men fakta og virkelighed trænger sig på.

Vi lever stadig og får mad på bordet hver dag. Det er mere end mange andre her i Danmark får. Så måske skulle vi stadig være taknemlige selvom det værste scenarie omkring børnenes fremtid skulle blive opfyldt?

For ser vi ud over Danmark så lever vi i en hård tid. Naturen viser sin ubarmhjertighed når folks huse oversvømmes flere gange. Verdenshavene stiger, men at smide atombomber for at lede vandet ind i Sahara vil være for voldsomt. Et eller andet sted skal det dog hen. Vi kan bygge diger alt det vi har lyst til og jeg synes at vi skal komme i gang da politisk stabilitet syd for Middelhavet kan have lange udsigter og politisk stabilitet er en forudsætning for en ny indsø på størrelse med Europa i Sahara området.

Udover oversvømmelser og monsterregn, har vi hjemløse om aldrig før. En stadig større andel af landets befolkning er slet ikke med i kapløbet om at få arbejde. Det arbejde som findes, flyttes i stilhed til udlandet takket være den teknologi, som brugen af Internettet åbner. Et er når vi i Talentsoft laver software til et område som ingen har lavet før. Noget andet er når en ordrebehandling og bogføring pludselig laves i et andet land. Vi har en tendens til at fokusere på når store manuelle arbejdspladser flyttes – måske fordi den type arbejdspladser ikke genetableres og de folk som har arbejde der kun vanskelig kan finde tilsvarende arbejde, men langt flere administrative arbejdspladser flyttes ud af landet. Selv højt specialiseret arbejde flyttes ud.

Man kan ikke straffe folk i arbejde, hvilket den nuværende regering synes at mene. Jeg cykler ofte 36-37 km til arbejde – hver vej. Uanset om kontanthjælpen skæres ned til en krone om måneden, så kan langt størstedelen af de arbejdsløse slet ikke udføre mit arbejde med mine præmisser. Min arbejdsplads ligger i centrum af København. Jeg har ikke råd til at bo derinde. Udgifterne til offentlig transport kombineret med et stadig faldende transportfradrag vil æde udbyttet af arbejdet op. Bilkørsel til firmaet vil medføre at man skal have sovepose med for ofte er trafikken så tæt at man lige så godt kan sove i bilen fremfor at køre hjem, for slet ikke at tale om hvor meget benzin der skal til. Alternativet er cyklen. Jeg siger ikke at det er sjovt i vinterkulde. 2 timer hver vej kan det godt tage. Jeg nyder godt af at jeg gennem 20 år med motionscykling har en beholdning af tøj til stort set hvilket som helst vejrlig. Når vi kommer under minus 20 grader bliver det dog svært. Heldigvis har vi nydt godt af milde vintre.

Jeg frygter for det Danmark vi er ved at skabe. Fortidens erfaringer burde vise os at når landets elite lever et liv for langt fra de forhold almindelige danskere lever under, så skabes der grobund for bevægelser som kan underminere demokratiet. Mange har i 2016 betragtet Brexit og valget af Trump som en forfærdelig ting. Jeg siger. Tak fordi nogle oppe fra sender os en advarsel i forhold til hvor slemt det kan gå. Vi se på hvor slemt det gik i 30’erne da der sidst fandtes en stor andel af befolkningen som ikke nød godt af samfundets goder. Vi må sørge for at de mange som går ledig rundt får noget at lave. Som jeg ser det er den eneste løsning offentlig beskæftigelse og kræver det at vi frigør os fra EU, må det til. Alternativet er større splid i samfundet og måske til sidst væbnet konflikt.

Der er rigtig mange opgaver som kan og skal løses. Opret lavtlønnede stillinger som folk KAN søge og ikke SKAL søge. Vi kunne oprette et grænsekorps der som eneste opgave er at gå langs grænsen til Tyskland med mobiltelefon og kamera, så folk ikke kan smugles over uden at blive opdaget. Vi kan udvikle nye Standard-flex moduler til vores fregatter og permanent have et redningsskib / territorial forsvars skib i Middelhavet med en besætning af ældre tidligere arbejdsløse mennesker som vil gøre en forskel ved dels at redde dem som sejler rundt derude, men også efterforske dem som sætter denne menneske vandring i system.

2017 bliver som beskrevet ovenover vigtigt for både mit liv, men også for Danmark som nation. Jeg ved ikke om jeg i længden kan blive ved med at byde Talentsoft at jeg ikke kan yde 100 procent som da jeg fik lov at tjene hos dem. Jeg vender tit dette med min samvittighed. På et eller andet tidspunkt kommer der en konklusion alt efter hvordan min helbredssituation udvikler sig.

Min børns fremtid er ude af mine hænder. Nogle har sat noget i værk som de bare må gøre færdig. Ellers er der kun tilbage at konkludere at de har ført mine børn ud i ulykke. Hvis det ulykkeligvis skulle ske, må jeg på igen, så vi kan fokusere på at redde stumperne og erkende at nogle år af deres liv har været spildt.

Måske bliver 2017 året hvor vi som samfund erkender at pisk ikke bidrager til noget godt og vi må opfinde nye opgaver, så bander – radikaliserede grupper – populistiske personligheder – ikke trækker dem væk fra demokratiet og en almindelig fredelig dagligdag, som vi inderst inde alle ønsker os.

Jeg ved ikke hvilken retning tingene vil gå. Aldrig har det været mere deprimerende at tænke over fremtiden. 2016 har så sandelig været et vanskeligt år.