Kategoriarkiv: Tanker

Ramt af den kommende burkalovgivning

Jeg går ikke med burka, men jeg tildækker mit ansigt om vinteren. Derfor bliver jeg tilsyneladende ramt af et nyt lovforslag. Jeg vil ikke gå så meget ind i baggrunden for forslaget, men det bekymrer mig at jeg på grund af min levevis risikerer at blive genstand for en efterforskning af politiet.

Jeg cykler med elefanthue, hvor man kan se størstedelen af ansigtet, når temperaturen er under 10 grader. Taler vi om minusgrader, så tildækker jeg mere af ansigtet. Der har været dage hvor temperaturen har været under minus 10. Når det bliver så koldt har jeg specielle vinterbriller.

Årsagen er at jeg bruger lidt over 1,5 time på at cykle på arbejde. Man bliver kold undervejs på grund af de mange stop, der har årsag i trafikken. December 2016 cyklede jeg over 500 kilometer på en måned.

Temperaturen og forholdende er forskellige klokken 6:30 og klokken 8. Jeg ved ikke hvor mange gange cyklister har sagt at jeg har lys på når jeg cykler i centrum. Ja. Det er lyst omkring klokken 8, men klokken 6:30 hvor jeg startede fra mit hjem, var det mørkt. Det er ofte meget koldere først på morgenen.

Nu er det så til den enkelte betjent at vurdere om jeg har for meget tøj på, således at jeg er ude i et lovbrud istedet for at beskytte mig imod kulden. Jeg har prøvet at slå op hvad kuldeindexet er når jeg kører 30 km/t hvilket ofte er tilfældet udenfor byen. Taler vi om vindstille vejr med en temperatur på 0 grader, så bliver det tilsvarende minus 14 grader. Er der modvind kommer vi let op i nærheden af minus 20 hvor vi taler om kuldeskader, hvis jeg ikke beskytter mig selv.

Hvad gør jeg så? Skal jeg for altid afskrive at cykle mellem september og Marts?

Læs mere om lovforslaget her: Forbud mod burkaer skal også gælde kunstigt skæg, masker og huer (Danmarks Radio)

Tilbageblik på 2017

På en måde var 2017 det år hvor jeg blev 51 år gammel. På en anden måde var 2017 år 1 efter trafikuheldet som på mange måder har begrænset og beriget mit liv. Begrænset rent fysisk, men også beriget fordi jeg nu bruger mere tid på at se bagud i tiden på de ting, jeg har opnået og som jeg kan være stolt af. Mine børn er godt på vej og selvom de vokser op i et andet årtusinde, hvor de erfaringer vi havde fra de 5 mørke år (under Anker Jørgensen) og de glade 80’ere, som lukkede ned med kartoffelkuren, ikke rigtig tæller. Vi lever i en tid hvor en hel branche mere eller mindre kan forsvinde på ganske få år og hvor vi nogle gange er bedre orienteret om det der sker på den anden side af kloden end hvad der sker et par gader væk. Mine børn ser dog ud til at kunne begå sig i deres samtid og det er jeg stolt af.

Vi havde som familie gode stunder i 2017. Jeg var ude og løbe med begge børnene. Det eneste triste er at den grå farve de kastede over os til Color-run ikke kunne vaskes ud af håret. Det var dog et godt bytte for gode dage hvor jeg sammen med børnene havde gode dage. Zombie-løbet blev en våd omgang hvor vandet på stierne til tider gik over løbeskoene, men vi kom igennem. Her i december valgte jeg at teste min fysiske formåen og det blev til 125 kilometers løbetræning. Afhængig af hvor presset min søns eksamenstid bliver 2018 måske det år, hvor vi kan løbe 5 kilometer på 25 minutter. Jeg vil mene at det er muligt omkring August, hvis jeg kan holde mig skadesfri og min søn får tiden på trods af udfordringerne i skolen. På trods af vejret så nåede jeg sammen med min kone at nyde vores overdækkede terrasse hele sommeren. De få solnedgange i godt selskab og med kaffe og te på bordet, er næsten ubetalelige.

2018 ser ud til at blive det første år siden 2012 hvor jeg kan få lov til at satse karrieremæssigt uden at skulle betale mere eller mindre alt hvad jeg kan få ekstra ud af min indsats til den lokale kommune. 1/7 – 2018 er jeg fri til at tage chancer i livet. Fri til at prøve at få bare nogle af de 168.000 kroner som jeg har tabt siden 2012 tilbage, som jeg har betalt over årene. Det bliver en stor byrde at få fjernet. Ikke en uge er gået i de mange år uden at dette emne har været op og vende til stor sorg og tristhed i vores hjem. Ankesagen er ikke engang slut endnu. Den ligger hos kommunen for 7’ende gang efter at de har fået at vide, at den bare ikke har været velbegrundet. Efter den 1/7 skal jeg ikke længere betale, men det betyder ikke at sagen er slut. Jeg vil prøve at finde tiden til at holde sagen i kog og beskæftige nogle embedsfolk.

Min anden fritidsfornøjelse – driften af en wiki database, som registrerer hændelser i over 30 lande medførte i 2017 at nogle kom i fængsel i omend meget lang tid. Det er naturligvis ikke min fortjeneste alene. Min opgave er bare at konstatere når der er system i forskellige hændelser, så andre kan bruge disse informationer i samarbejde med lokale myndigheder. Der falder dom i endnu en sag tidligt i 2018 og resultatet afventes med spænding af mange. Vi lever i et smørhul i Danmark og jeg ønsker med driften af databasen at andre får lov til at leve som jeg har levet, da jeg var ung. Det ser ud til at gå i den rigtige retning.

2018 er således mulighedernes år – især professionelt, men også privat. Jeg ser især frem til at vi kan nyde en weekend på et hotel, som min kone har gavekort til.

Jeg vil slutte af med at takke dem som har delt 2017 med mig og ønske at I også får et spændende år.

Et år efter cykeluheldet

Der er nu gået lidt over et år siden cykeluheldet.

Faktum er at jeg efter flere besøg hos lægen må erkende at mit liv aldrig bliver som før det famøse cykeluheld d. 6. april 2016, hvor en varevogn overså et “Indkørsel forbudt” skilt, så jeg ramte varevognen og blev kastet af cyklen.

Min arbejdsplads – Talentsoft – har heldigvis valgt at holde fast på mig og jeg supporterer nu PXS produktlinjen – den tidligere PeopleXS produktlinje og har overladt de nye Talentsoft produkter til mine kollegaer.

Selvom det er svært at følge med når man får periodiske hovedpineanfald, lider af periodiske ryg og nakkesmerter og har et venstre håndled som bare ikke er som før uheldet, så er det lykkedes indtil nu og hver dag tæller trods alt i forhold til at nærme sig pensionen, selvom der er lang vej endnu.

Men det er hvad jeg må sigte imod. For jeg er ikke blevet så meget bedre at jeg kan tage andre opgaver for Talentsoft som at være konsulent eller deltage i salget selvom jeg med mine over 30 år i branchen er kvalificeret til det.

Der er selvfølgelig perioder, hvor jeg bliver lidt bitter over alt det, jeg kunne have arbejdet hen imod, men på den anden side, så nytter det ikke at sætte sig over i hjørnet og lade livet passere uden at få andet ud af det end at være sur.

For der er lyse øjeblikke. Sidste år fik vi efter mange års tilløb og opsparing endelig vores terrasse. Jeg kan klare små løbeture med mine børn. Jeg kan klare at cykle på arbejde et par gange om ugen. Ja, der er periodisk smerter og ømhed forbundet de to sidste ting og det går langt fra så hurtigt som før, men jeg er i stand til at gøre det.

At vi så må opgive ferier til udlandet og jeg har måttet skære ned på rejseaktiviteter i firma-regi, er en lille pris at betale.

Jeg har tit tænkt om uheldet kunne have været undgået, men jeg tænkte simpelthen ikke på at et tydelig placeret rødt skilt med en hvid streg kunne blive overset, så da varevognen begyndte at dreje var jeg fuldstændig uforberedt. Det skete og mit sikkerhedsudstyr (hjelm, handsker og støvler) gjorde at jeg trods alt kom derfra i live. Man kan ende med at blive skør af at tænke på den måde, så hver gang jeg griber mig i at tænke sådan, så prøver jeg straks at tænke på noget andet.

Nu skriver vi 2017. Begge børn er konfirmeret. Begge børn står nu på en skillevej, som vil få betydning for deres fremtid. Jeg vil trække en streg i sandet i forhold til mig selv og erkende at hvor jeg er nu, er jeg kommet til det sted i livet, som jeg har kunnet arbejde mig til. Min tid har været der og på grund af uheldet er der ikke flere kræfter tilbage til forsøge at gøre det bedre for mig selv.

Derfor vil jeg nu bruge tiden til at gøre det bedre for mine børn. Det er deres tid nu og jeg vil bruge resten af livet til at hjælpe dem det sidste stykke på vej, så de kan få en ordentlig fremtid. Måske bliver 2017 det år hvor der endelig sker noget afgørende positivt ovenpå et 2016, som var præget af uheld, smerter og forsøg på genoptræning.